Flere ændringer på vej til ressourceafgiften på fiskeri

I efteråret 2017 blev der introduceret en ny ressourceafgiftsmodel for det samlede fiskeri i Grønland. Intentionen med forslaget var at sikre samfundet en fair andel af ressourcerenten i form af ressourceafgifter, og samtidig indføre et system, som var mere gennemsigtigt og simpelt.

Kan reducere værdiforøgelsen

- Efter implementeringen af det nye afgiftssystem, som trådte i kraft den 1. januar 2018, har Naalakkersuisut dog erfaret, at den vedtagne afgiftsmodel, for nogle arters tilfælde, risikerer at reducere værdiforøgelsen samt udnyttelsesgraden af fisken, hvilket ikke er intentionen med inatsisartutloven, skriver Naalakkersuisut i bemærkningerne til forslaget.

Nu vil Naalakkersuisut med forslaget ændre modellens afgiftsgrundlag.

- Ved at ændre modellen således, at der svares afgift på baggrund af salgsprisen fordelt på den opfiskede mængde (’hel fisk’), frem for som tidligere den solgte mængde (færdigvare), opnås en lavere gennemsnitlig salgspris og dermed en lavere afgiftsprocent. Den lavere afgiftsprocent forventes dog primært at få betydning i forhold til eksport af fiskearterne torsk, rødfisk, kuller og sej, hvorimod ændringen ikke forventes at få nævneværdig betydning for afgiftsprocenten for rejer og hellefisk, lyder det fra Naalakkersuisut.

Afskaffe afgift for krabber og kammuslinger

Desuden vil man med lovændringsforslaget fastsætte afgiften på krabber og kammuslinger til nul. Baggrunden er, at der på nuværende tidspunkt ikke eksisterer et havgående fiskeri efter krabber, og at det desuden findes uhensigtsmæssigt at afgiftsbelægge et eventuelt relativt begrænset fiskeri for nuværende.

Afskaffelse af afgiften på kammuslinger forventes at formindske afgiftsprovenuet i 2019 med 0,5 millioner kroner, svarende netto til ca. 0,33 millioner kroner. Dermed får fiskerne lidt flere penge.

Kystnært hellefiskefiskeri

Det foreslås, at afgiften på kystnært hellefiskefiskeri reduceres fra 5 procent til 4 procent, henset til at de kystnære fiskere ikke i samme omfang som de producerende fartøjer har mulighed for at øge værdien af fangsten, ved at forarbejde den.

- Afgiftsprovenuet fra kystnært hellefiskefiskeri er budgetteret til 13,1 mio.kr. i 2019. Reduceres afgiftsprocenten fra 5 procent til 4 procent, forventes det at formindske afgiftsprovenuet med ca. 2,6 millioner kroner. Dette svarer netto til ca. 1,6 millionere kroner, fremgår det af forslagets bemærkninger.

Afgiftsloftet forhøjes

Til gengæld foreslå Naalakkersuisut, at afgiftsloftet skal forhøjes fra 17,5 procent til 17,9 procent, hvilket forventes at påvirke afgifterne på eksport af rejer og hellefisk.

- En stigning i afgiftsloftet fra 17,5 pct. til 17,9 pct. vil udelukkende påvirke afgifterne på eksport af rejer og hellefisk. Det forventes at indbringe ca. 8 mio.kr. i øget afgiftsprovenu i 2019 svarende til et nettoprovenu på ca. 5,2 mio. kr, skriver Naalakkersuisut i deres bemærkninger.

Lovændringsforslaget har et bredt tilsluting i Inatsisartut og går til 3. behandling i foreliggende form.