socialsager

Asii Chemnitz Narup skal til Tasiilaq

De aktive 520 sociale sager i den østgrønlandske by har fået borgmesteren op ad stolen

En tilsynsrapport for Tasiilaq har påvist, at der på nuværende tidspunkt er 520 aktive sociale sager fordelt på 2 medarbejdere og 1 sagsbehandlende leder

- Vi har hele tiden været opmærksomme på, at der er massive parforholdsproblemer i Tasiilaq og omegn. Det siger jeg, da vi har mange sager, hvor børn også er involveret, siger borgmesteren i Kommuneqarfik Sermersooq.

I starten af denne måned udkom 'Tilsynsrapport - Juridisk sektorplan, Socialforvaltningen i Tasiilaq og dens forvaltning af det sociale regelsæt indenfor børneområdet.'

Den viser, at der på nuværende tidspunkt er 520 aktive sociale sager fordelt på 2 medarbejdere og 1 sagsbehandlende leder.

Læs: Asii efter rapport: Vi kigger kritisk på os selv

Kontinuerlig hjælp
Rapporten konkluderer, at det høje antal sager per medarbejder skaber urimelige arbejdsvilkår i socialforvaltningen. Det har sat en debat i gang hos både politikere og borgere, og den er heller ikke gået borgmesterens næse forbi.

- Det er nedslående, at de borgere, som ellers har brug for en kontinuerlig hjælp ikke får den hjælp, som de har brug for. De ansatte har nemlig ikke tid til at at løse den del af opgaven, siger hun.

Læs. 'Socialsagerne er under kommunernes ansvar'

Kommunen skal løse problemet
Asii Chemnitz Narup er selv uddannet socialrådgiver og sorg- og kriseterapeut. Hun erkender, at det er en meget vigtig opgave, som kommunen er nødt til at løse.

- Når en person henvender sig for at få hjælp, er det sagsbehandlerens opgave at lave en handlingsplan for vedkommende. Vi kan heller ikke se bort fra, at den mest effektive hjælp der findes rækker over en lang periode, siger hun.

Asii Chemnitz Narup tager til Tasiilaq den 20. august for selv at besigtige forholdende og for at holde et borgermøde om hvilken model, borgerne synes vil være bedst for dem.

Læs: Socialrådgivere kræver mindre arbejdspres

Læs hele historien i den seneste udgave af Sermitsiaq. Du kan også købe avisen her:

Powered by Labrador CMS