Arktiske parlamentarikere holder møde i Nuuk

I disse dage samles 24 politikere fra Arktis i Nuuk til politisk topmøde om samarbejde og politik i Arktis. I morgen bruges dagen på en en-dagstur til Qooqqut.

Hotel Hans Egede danner rammen for en arktisk topmøde i disse dage, hvor 24 arktiske politikere er inviteret af formanden, Aaja Chemnitz.

24 politikere fra syv arktiske lande, Canada, Finland, Island, Norge, Sverige, USA og Grønland holder et politisk topmøde i Nuuk i disse dage.

Det er formanden for de arktiske parlamentarikere, Aaja Chemnitz, der har inviteret politikerne til mødet.

Siden søndag den 11. september har politikerne holdt topmøde i Hotel Hans Egede, og borgerne var inviteret til kaffemik i forsamlingshuset i Nuuk søndag eftermiddag.

- Af topmødet skal udvalget af arktiske parlamentarikere danne en række anbefalinger til arktiske regeringer om de udfordringer, muligheder og løsninger vi står overfor. Hertil vil borgernes input styrke vores anbefalinger til de arktiske regeringer, siger Aaja Chemnitz.

Arktisk demokrati og klimaforandringer

Der er flere emner, som de arktiske politikere diskuterer under topmødet.

Arktisk demokrati og justitsområdet i de arktiske lande er diskuteret søndag, mens mandag den 12. september byder diskussion om de arktiske folk og udfordringer med klimaforandringer. Også økonomi i de arktiske lande, forskning, fremtiden for de arktiske lande og sociale udfordringer er på dagsordenen.

Formanden for De Arktiske Parlamentarikere, Aaja Chemnitz har tidligere nævnt, at samarbejdet mellem de arktiske lande aldrig har været vigtigere, da arbejdet i Arktisk Råd er sat på bero på grund af krigen mellem Rusland og Ukraine.

Borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq Avaaraq S. Olsen, børnetalsmanden Aviâja Egede Lynge, ICC-formanden Sara Olsvig og den danske udenrigsminister Jeppe Kofod er blandt oplægsholderne til topmødet.

Tirsdag den 13. september er politikerne inviteret til en endagstur til Qooqqut inde i Nuuk-fjorden.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS