udflytning

Arbejdsgruppe skal se på udflytning af selvstyreejede selskaber

Selvstyret og kommunerne går sammen for at se på mulighederne

I dag har en række helt og delvist selvstyreejede selskaber, som for eksempel Air Greenland, hovedsæde i Nuuk

De tre Siumut-borgmestre i kommunerne uden om hovedstaden er kommet et skridt videre i bestræbelserne på at få flyttet flere selvstyrejede selskaber væk fra Nuuk og ud på Kysten.

Det står klart, efter at Den Politiske Koordinationsgruppe, der består af kommunernes landsforening KANUKOKA's formand, de fire borgmestre og Naalakkersuisut, for nyligt besluttede at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på muligheden.

Læs: Siumut bakker op om flytteforslag

600 arbejdspladser
I februar præsenterede borgmestrene Jørgen Wæver Johansen, Kommune Kujalleq, Ole Dorph, Qaasuitsup Kommunia og Hermann Berthelsen, Qeqqata Kommunea, et kontroversielt forslag om at flytte hele 600 arbejdspladser fra Nuuk og ud til de øvrige kommuner - for dermed at skabe en mere retfærdig fordeling af arbejdspladserne i Grønland.

Læs: Forslag: Her skal 600 Nuuk-job flyttes hen

Forslaget 'En ligeværdig fremtid' fik en blandet modtagelse og blev i første omgang skudt ned af Naalakkersuisut.

Læs: Naalakkersuisut skyder flytteforslag ned

Læs: IA: Nanortalik er et dårligt match for 11 jurister

Arbejdsgruppen kommer til at bestå af embedsfolk fra de tre kommuner, KANUKOKA, Formandens Departement og Finansdepartementet, oplyser Selvstyret.

Powered by Labrador CMS