udkantsgrønland

Naalakkersuisut skyder flytteforslag ned

Koalitionens tre formænd afviser Siumut-borgmestrenes forslag om masseudflytning af arbejdspladser fra Nuuk og ud på kysten

Kim Kielsen er ikke enig med sine borgmestre og sin gruppeformand, når det gælder forslaget om at flytte 600 arbejdspladser fra Nuuk og ud på kysten

De tre Siumut-borgmestre, Ole Dorph, Jørgen Wæver Johansen og Hermann Berthelsen, har ikke Naalakkerssuisuts opbakning til deres forslag om at flytte 600 offentlige arbejdspladser fra Nuuk og ud på kysten for at skabe øget lighed i Grønland.

Læs: Forslag: Her skal 600 Nuuk-job flyttes hen

Det fremgår af en kronik i Sermitsiaq, hvor koalitionens tre partiformænd, Kim Kielsen, Siumut, Randi Vestergaard Evaldsen, Demokraterne og Knud Kristiansen, Atassut, skyder udspillet ned.

Læs: Evaldsen skyder forslag ned: Vi vender hver en krone

Får intet ud af splid
Formændene pointerer blandt andet, at både landspolitikerne og samtlige fire kommuner er nødt til at samarbejde om at løse Grønlands udfordringer. Det er således ikke en farbar vej at forsøge at dræne en kommunes økonomiske grundlag for at skabe vækst i tre andre.

Læs: Atassut kritiserer flytteforslag

Læg opgaver ud
- For Naalakkersuisuts vedkommende står det derfor nærmere at fortsætte samarbejdet med kommunerne om at lægge yderligere opgaver ud til dem, end at omflytte eksisterende arbejdspladser uden skelen til omkostninger og sammenhængskraft i opgaveløsningen. Det er i den forbindelse nødvendigt, at vi løser opgaverne i fællesskab, og at udviklingen ikke styres af egne lokale hensyn og de kommunale stridigheder og uoverensstemmelser, skriver de tre partiformænd blandt andet i kronikken.

- Hvis vi bruger vores energi på indenrigspolitiske stridigheder, får vi ikke overskud til at sikre opfyldelsen af de fælles mål, fremhæver de.

Med kronikken distancerer Kim Kielsen sig fra sit eget bagland, da gruppeformand Jens Immanuelsen har bakket op om borgmestrenes forslag.

Læs: Siumut bakker op om flytteforslag

Læs: Bør der flyttes arbejdspladser ud i landet - Hvad mener du?

Læs kronikken samt Sermitsiaqs artikler om de tre borgmestres omfattende udspil i Sermitsiaq nummer syv. Du kan købe avisen i din lokale butik eller benytte linket i bunden af denne artikel

Powered by Labrador CMS