Gå til hovedindhold

Ane Lone Bagger: Ikke besluttet at straffe kommuner for dårlige skoleresultater

Et forslag om at straffe kommunerne økonomisk, hvis skolerne opnår dårlige resultater er endnu ikke besluttet, siger naalakkersuisoq for uddannelse, Ane Lone Bagger.

Under fremlæggelsen af forslaget til næste år finanslov, fortalte naalakkersuisoq for finanser, Vittus Qujaukitsoq (NQ), at man overvejer at trække kommuner i bloktilskuddet, hvis resultaterne i folkeskolen ikke er gode nok.

Det forslag faldt mildest talt ikke i god jord hos lærernes fagforening, IMAK.

- Sådan løfter man ikke den grønlandske folkeskole, tværtimod, det gavner ikke det grønlandske skolevæsen at indføre konkurrencelignende forhold kommunerne imellem. Ingen forskning har vist, at det skulle gavne kvaliteten i folkeskolen, når der straffes på denne måde, lød fra IMAK-formand, Birthe Møller Therkildsen.

Nødvendig debat

Naalakkersuisoq for uddannelse, kultur og kirke, Ane Lone Bagger (S) skriver i et svar, at hun hilser IMAKs engagement i debatten velkomment.

- Jeg vil derfor først og fremmest gerne påpege, at det er en nødvendig og sund debat vi skal tage sammen - altså om ansvar og de bagvedliggende økonomiske strukturer for folkeskoleområdet, så vel som andre offentlige områder, lyder det fra hende.

LÆS OGSÅ: Finanslovsforslag 2020: IMAK kritiserer Vittus’ forslag

- Jeg vil dog præcisere, at der på nuværende tidspunkt ikke er truffet en beslutning om at indføre økonomiske sanktioner over for kommunerne fra Naalakkersuisuts side.

- Der er blot lagt op til at undersøge mulighederne for at skabe en incitamentsstruktur, der virker bedre end den vi har i dag for at få styrke udviklingen og løfte de faglige resultater i folkeskolen.

Nedskæring i bloktilskuddet

Også i finansloven bruges det fine ord incitamentsstruktur, som altså dækker over, at kommunerne skal belønnes for at skabe gode resultater i folkeskolen - eller omvendt, straffes hvis ikke de gør.

Dette forestiller Naalakkersuisut sig, kan ske via servicekontrakter.  

- Hvorledes dette konkret skal ske må komme an på de kommende undersøgelser, men rent principielt kunne man for eksempel forestille sig, at der indarbejdes reduktioner i det kommunale bloktilskud baseret på de resultater, der skabes i de enkelte kommuners folkeskoler, eller at kommunernes bloktilskud løbende nedsættes med et beløb svarende til EU’s nedsættelse af budgetstøttens variable del for så vidt angår folkeskolens resultater, står der i forslaget til finansloven.

Lover drøftelser

Men Ane Lone Bagger (S) understreger altså, at det først skal drøftes, hvordan man vil motivere kommunerne til skabe bedre resultater i skolerne.

- I den forbindelse skal erfaringer med forskellige incitamentsstrukturers påvirkning på grundskolens resultater, målt på parametre som eksempelvis målbar faglighed og videre færden i uddannelsessystemet, undersøges, siger hun.

- Deriblandt kunne der trækkes i de erfaringer vi kender fra andre sammenhænge (herunder den, der gør sig gældende for udbetaling af budgetstøtte fra EU). En eventuel beslutning om ændring af de eksisterende strukturer vil derfor først blive truffet som følge af konkrete drøftelser mellem alle involverede parter – herunder naturligvis kommunerne. 

 Den budgetstøtte fra EU, som der bliver henvist til, er en støtte på op til 217,8 millioner Euro over syv år til løft af uddannelsesområdet. Beløbet svarer til en årlig støtte på op til 233,8 millioner kroner. 20% af det beløb er dog afhængig af, hvor gode resultater man opnår på uddannelsesområdet. Og det er altså den model, man overvejer at læne sig op ad i forhandlingerne med kommunerne.

 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER