Analytiker: Kapacitetspakke løser ikke overvågnings-problem

Selvom det danske Folketing har vedtaget at investere 1,5 milliarder kroner i hovedsageligt at styrke overvågningen i Arktis, så er det langt fra nok, hvis man reelt vil vide, hvad der foregår i grønlandsk luftrum.

Det sagde militæranalytiker Jens Wenzel Kristoffersen på en høring arrangeret af Folketingets Grønlandsudvalg onsdag.

- Uagtet pakkens indhold er det ikke muligt at overvåge grønlandsk luftrum med radar. Fremmede magter har frit spil til at flyve over Grønland, uden at det vil blive opdaget overhovedet på vej mod Nordamerikansk territorium, hvilket i sidste ende truer amerikanske sikkerhedspolitiske interesser.

- Den pakke er ikke nok i sig selv, hvis man vil overvåge Grønland, lød det fra militæranalytikeren fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Jens Wenzel Kristoffersen anslog, at Forsvaret i øjeblikket bruger omkring en milliard kroner på den nuværende opgaveløsning ved Grønland og Færøerne.

'En sikkerhedgaranti'

Kapacitetspakken har været debatteret heftigt de seneste uger, efter at naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Pele Broberg (N) tog afstand fra pakken og sagde, at den ikke passede sammen med Naalakkersuisuts ønske om demilitarisering.

Og pakken blev altså også berørt af de oplægsholdende fagfolk på Grønlandsudvalgets høring om forsvaret i Grønland og Arktis.

Pele undsiger dansk milliard-aftale

Jens Wenzel Kristoffersen sagde, at naturligvis kan pakken ses som en militarisering af Grønland:

- Men det kan også ses som en sikkerhedsgaranti for Grønland. Navnlig i forhold til Grønlands forsvar og sikkerhed, sagde han.

Elementer i pakken kan ikke skyde

Seniorforsker ved Københavns Universitet Kristian Søby Kristensen var den anden oplægsholder ved høringen, og han påpegede, at selvom der er tale om militært issenkram, så er det ikke dicideret våben:

- Pakken tilfører ekstra enheder og materiel, men ingen af de ting i pakken kan skyde. Det er ting, der handler om overvågning. Skulle man bruge 1,5 milliarder kroner på opgradering, så er det her den mindst aggressive, man kunne finde på, siger Kristian Søby Kristensen, der er seniorforsker ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

Begge fagfolk så det som uundgåeligt, at der vil komme mere militær og civil aktivitet i Arktis i de kommende år, fordi klimaforandringerne gør området mere tilgængeligt.

- Især interessant for Grønland; Vil der begynde at være trafik på Nordvestpassagen. Det er jo en direkte konsekvens af isen tilbagetrækning, sagde Kristian Søby Kristensen.