Analyse: Hvad gør vi hvis søkablerne bryder ned?
I en ny analyse kommer to forskere med anbefalinger til, hvordan Grønland kan imødegå en situation, hvor søkablerne udsættes for sabotage eller på anden vis lider skade, hvilket vil få store konsekvenser for stort set al digital kommunikation her i landet.
Stort set al telekommunikation her i landet afhænger af to søkabler, der går til henholdsvis Canada og Island.
Er Grønland forberedt på en situation, hvor søkablerne sættes ud af spil, og det eksempelvis bliver svært at kommunikere til omverdenen og betale for dagligvarer med sit betalingskort?
Det spørgsmål har de to forskere, Signe Ravn-Højgaard, adjunkt med ph.d.-forløb på Ilisimatusarfik og Mette Simonsen Abildgaard, lektor ved Aalborg Universitet, arbejdet med i et nyt såkaldt policy brief for Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
Signe Ravn-Højgaard siger til Sermitsiaq, at det er relevant at tage et grundigt kig på internet-forsyningssikkerheden henset til Grønlands få søkabler og sprængningen af Nord Stream-gasledningen og den generelt forværrede sikkerhedssituation:
- Man kan gøre samfundet mere robust
- Der har været politisk debat om, hvorvidt det danske forsvar skal patruljere kablerne mere, eller om forsvaret eller andre skal bekoste et nyt kabel. Men selv hvis man gør det, er kablerne stadig skrøbelige og kan stadig bryde ned, siger hun.
Derfor er det de to forskeres konklusion og anbefaling, at politikere, myndigheder og virksomheder tager truslen alvorligt og forbereder sig:
- Det, vi fandt ud af, var, at man kan gøre mere for at gøre samfundet mere robust, , så konsekvenserne af nedbrud bliver mindre. For vi bliver mere og mere afhængige af internettet i alle mulige aspekter og gøremål i vores hverdag, og det gør, at konsekvenserne af et nedbrud løbende bliver større og større.
Signe Ravn-Højgaard peger blandt andet på betalingssystemet med kort, som er afhængig af at kunne få forbindelse til Nets i Danmark, for at en transaktion kan gennemføres.
Betalinger, mail og hjemmesider kan blive ramt
- Det vil hurtigt blive kompliceret at købe dagligvarer, hvis der ikke er en forbindelse.
- Så mange kontanter er der heller ikke i samfundet, hvis det skal køre uden elektroniske betalinger, og det er vigtigt, at folk kan købe dagligvarer eksempelvis, siger hun. Hun peger også på, at rigtig mange hjemmesider og mail-systemer ligger på servere i udlandet, og de vil også stoppe med at fungere.
Forskeren fremhæver, at myndigheder og andre aktører kan identificere problemer og forberede sig på en potentielt svær situation ved at lave øvelser og gennemspille mulige scenarier:
Politikerne må på banen
- Ved at gennemspille øvelsesscenarier – som f.eks. at søkablerne bryder ned, kan man teste beredskabskoordinering, og om alt virker, som man forventer. At omdirigering og backupsystemer fungerer, som de skal. Øvelserne kan gøre det lettere at afdække flaskehalse og oversete sårbarheder, siger Signe Ravn-Højgaard.
Hun opfordrer til, at politikerne kommer på banen og tager nogle overordnede beslutninger om internet-forsyningssikkerheden i Grønland:
- Hvilken teknisk løsning, der er bedst, ved eksperterne i Tusass selvfølgelig mest om. Men jeg tror, det er vigtigt, at politikerne tager en grundlæggende debat om internet-forsyningssikkerhed, f.eks. hvor mange ekstra forbindelser der skal være, og dermed hvor sikre vi vil være på, at internettet ikke går ned.