Chefredaktøren anbefaler: - Vi skal passe på søkablerne

– Situationen har ændret sig på mange området efter, at Rusland gik ind i Ukraine den 24. februar 2022. Men for os betyder det, at vi har fået et helt nyt trusselsbillede, siger direktør i Tusass Kristian Reinert Davidsen i en kommentar til Sermitsiaq omkring DRs afsløringer om russiske spionskibe, der undersøger vigtig infrastruktur på havbunden, som er blevet vist på TV onsdag den 19. april og 26. april, samt omtalt i diverse nyhedsudsendelser.

– Sikkerhed fylder meget hos os, men efter krigen startede, fylder sikkerheden endnu mere.

– Vi oplevede kabelbrud tilbage i 2019, og hvad det betød for folk i almindelighed og for myndigheder og for virksomheder i særdeleshed. Hvis de samme kabelbrud sker i dag, vil konsekvenserne være endnu værre end dengang for bare fire år siden. Vi er blevet endnu mere afhængige af den digitale kommunikation på alle niveauer i samfundet, end vi var dengang, påpeger Kristian Reinert Davidsen.

Nyt trusselsbillede

I 2019 var der ikke nogen, der troede på, at nogen ville skære vore søkabler over i en bevidst handling, og har ingen grund til at tro, at der var russiske skibe i området, da søkablerne blev ødelagt i 2019. Men det billede har ændret sig, mener Kristian Reinert Davidsen.

Vi har fået et helt nyt trusselsbillede efter krigen i Ukraine, og vi ved, at der er nogen, som vil kunne finde på at ødelægge vores vigtige infrastruktur ved at skære vores søkabler over. Og vi er nødt til at tage denne mulighed alvorligt, især hvis det kommer til en konflikt mellem Nato og Rusland. Det som skete med Nord Stream 1 og 2 ved Bornholm, og det som tidligere er sket med Søkablerne ved Svalbard kan også sagtens ske med vores søkabler, vurderer Kristian Reinert Davidsen.

Hvad gør I for at modvirke dette trusselsbillede?

– Vi har kontakt til myndighederne og taler med dem om, hvad der kan og skal gøres over for denne trussel. På kort og lang sigt. Jeg taler også med kolleger på Færøerne om situationen, og hvad de gør. Færøerne er også koblet op på søkabler.

Skal Tusass investere i flere søkabler?

– Vi er meget interesserede i at få flere søkabler, som vi kan bruge, hvis der sker noget med de eksisterende kabler. Det er faktisk meget vigtigt, at vi får flere kabler, og det vil betyde meget for vores tryghed. Vore ældste søkabler er 13 år gamle, og de har en levetid på 25 år. Så de næste 10-15 år skal vi investere i nye kabler, og det kan være, at vi i den forbindelse skal tænke på også at have flere kabler. Men det skal planlægges sammen med vores ejere.

Dette betyder, at Tusass i forhold til infrastruktur har nogle store investeringer, som er helt nødvendige, som de skal tale med myndighederne om.

Det er en meget voldsom udgift. For os handler det også om at sikre en helt grundlæggende infrastruktur for befolkningen, og det er ikke noget, vi kan klare alene. Det handler om grundlæggende sikkerhed og infrastruktur.

EU-undersøgelse

Sidste år søgte Tusass EU om finansiering af havbundsundersøgelser langs vestkysten til fremtidig linjeføring af kabler. De fik et positivt svar i oktober 2022 om, at EU vil være med til at betale halvdelen eller op til 66 millioner kroner. De har projektet i udbud, og forventer, at det bliver afgjort i løbet af kort tid, og at de kommer i gang med undersøgelserne til sommer.

– Det er ikke kun os, der har glæde af søkablet ved Grønland, så det kan være, at EU og det danske forsvar vil være med, siger Kristian Reinert Davidsen.

Kan man skjule linjeføringen for eventuelle fjender, der vil ødelægge kablet?

– Nej vi er nødt til at have fuld åbenhed om, hvor søkablerne ligger. Det har betydning for fiskeriet. Fiskefartøjer skal vide, hvor kablerne ligger, så de ikke kommer til at ødelægge dem. Så det er der fuld åbenhed omkring, forklarer Kristian Reinert Davidsen.

Tusass har en afdeling som fokuserer på sikkerhed, og som blev startet for fire år siden. Men det er mest cybersikkerhed, for eksempel hackerangreb udefra, sikkerhed i systemerne blandt andet i mailsystemer, virksomheders sikkerhed, deres egen sikkerhed og så videre.

– Den sikkerhed, som vi taler om her, er noget helt andet, og det bliver vor afdeling, som har ansvaret for søkablet, og som skal sikre forbindelserne, der skal tage sig af det, siger Kristian Reinert Davidsen.

Fakta om truslen mod den digitale infrastruktur i Grønland

CFCS (Center for Cybersikkerhed): Cybertruslen mod Grønland (13. marts 2023)

• (…) truslen mod Grønland kan stige med kort eller uden varsel, hvis den sikkerhedspolitiske situation, eksempelvis som følge af krigen mellem Rusland og Ukraine, eskalerer i retning af en militær konfrontation mellem Rusland og NATO. Truslen kan især stige, hvis konflikten har fokus på Grønland eller Arktis.
• Selvom truslen aktuelt er lav, er der tale om en væsentlig trussel mod Grønland, da destruktive cyberangreb kan have meget alvorlige konsekvenser. Konsekvenser af et angreb kan eksempelvis være, at adgangen til samfundsvigtige funktioner og ydelser, såsom strøm, transport eller internet bliver afbrudt eller forstyrret. Et destruktivt cyberangreb kan også medføre omfattende ødelæggelse af data og enheder. Det er samtidig muligt, at destruktive cyberangreb rettet mod andre lande kan påvirke Grønland.
• Det kan eksempelvis ske, hvis udenlandske leverandører til samfundsvigtige tjenester i Grønland bliver ramt af destruktive cyberangreb.
• I februar 2022 blev Viasat, en amerikansk udbyder af satellitkommunikation, udsat for et destruktivt cyberangreb. Selvom målet for angrebet sandsynligvis var ukrainsk militær kommunikation, fik det følgevirkninger langt ud over dette og påvirkede kunder i en række lande.

Michael Zilmer-Johns-rapporten: Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035 (2. oktober 2022)

• Det er forventningen, at Forsvaret frem mod 2035 må øge sine investeringer i Arktis. Særligt med henblik på bedre overvågning af det enorme grønlandske sø- og landterritorium og en mere systematisk suverænitetshævdelse i luften samt på og under havet. Ikke mindst i Østgrønland vil det kræve ressourcer og kreativ udnyttelse af ny teknologi som autonome systemer.
• Arbejdsdelingen mellem danske, færøske og grønlandske myndigheder på samfundssikkerhedsområdet kan udgøre en særskilt udfordring, såfremt der på sagsområder, der er overtaget af Grønland og Færøerne, opstår spørgsmål med sikkerhedspolitiske aspekter. Det har blandt andet i de senere år været illustreret med spørgsmålet om sikkerhedspolitiske aspekter af leverandørvalg i den kritisk teleinfrastruktur
• Der må forventes væsentlig yderligere aktivitet på telesikkerhedsområdet i de kommende år, og det kan give behov for at videreudvikle modellerne for samarbejde mellem færøske, grønlandske og danske myndigheder med henblik på at opretholde sikkerheden af den kritiske teleinfrastruktur i Færøerne og Grønland.

Kilde: Michael Zilmer-Johns-rapporten: Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035 (2. oktober 2022) og Tusass

Sermitsiaq - 28/04-2023

Klik her for at læse