Gå til hovedindhold

Al eksport til Rusland stopper: Sanktioner rammer fiskerigigant

På opfordring fra Selvstyret stopper Royal Greenland al handel med Rusland.

Royal Greenland har stoppet al handel med Rusland. Det skriver mediet Undercurrentnews.

Royal Greenland bekræfter overfor Sermitsiaq.AG

- Vores ejer har besluttet, at alle Selvstyreejede virksomheder - og dermed også Royal Greenland - midlertidigt skal stoppe handel med Rusland, udtaler administrerende direktør Mikael Thinghuus.

Departementet for udenrigsanliggender oplyste i sidste uge, at fødevarerområdet var undtaget de sanktioner, der på daværende tidspunkt blev indført, men understregede også at situationen kunne ændre sig hurtigt. Det er altså sket nu, hvor landets største erhverv påvirkes direkte af konflikten i Ukraine. 

- Vi har haft en god og nuanceret dialog med vores ejer, den grønlandske selvstyreregering i denne ekstraordinære, tragiske og efter alle standarder uhyrlige situation, siger Mikael Thinghuus.

Har konsekvenser for samarbejdet

I 2014 oplyste Royal Greenland, at de årligt solgte for mellem 70-100 mio. kr. til Rusland, hvilket dengang svarede til cirka 1-2 pct. af selskabets samlede omsætning.

LÆS OGSÅ: Sanktioner mod Rusland: Fiskeriet er fritaget – for nu

Grønlands Erhverv har oplyst, at eksporten til Rusland generelt er steget under corona, hvor det har været svært at eksportere til Asien. Hvor mange penge, det drejer sig om i eksport for nuværende, vil Royal Greenland ikke oplyse.

Grønland eksporterede samlet set for 580 millioner kroner til Rusland sidste år.

- Beslutningen vil naturligvis påvirke både Royal Greenland og vores tætte russiske joint venture-partner siden 2010 (og forretningspartnere i et dusin år før det) negativt - men jeg støtter beslutningen 100%. Individuelle behov må vige for det større gavn, og kommerciel smerte er ingenting sammenlignet med den smerte, den ukrainske befolkning bliver udsat for uden deres egen skyld, siger direktøren.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER