Aki-Matilda Høegh-Dam: Vi burde kunne tale grønlandsk i Folketinget
Siumuts folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam valgte at fremføre sin ordførertale på grønlandsk for at demonstrere, at der ifølge hende ikke er noget reelt Rigsfællesskab. Nu skal hendes manøvre drøftes i Folketingets Præsidium.
Folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam brugte sin taletid på at fremføre en ordførertale på grønlandsk, som ingen - bortset fra Aaja Chemnitz - kunne forstå et ord af. Derefter nægtede hun at svare sine danske kollegaer på dansk, men påpegede på grønlandsk, at det var respektløst at blive træt af, at hun talte på grønlandsk.
- Vi har som grønlændere igennem mange år ydmygt set til, at danskere bestemmer og udformer love for os fra Folketinget og på deres sprog, som grønlændere ikke kan forstå. Jeg forstår ikke den reaktion, bare fordi jeg vælger at tale på grønlandsk fra talerstolen i ti minutter.
Derfor valgte Aki-Matilda Høegh-Dam sin knap så dialogsøgende tilgang på talerstolen, påpeger hun overfor Sermitsiaq.AG.
Ingen tolk
Aki-Matilda Høegh-Dam oplyser, at hun i sidste uge har informeret Folketingets Præsidium om, at hun havde tænkt sig at tale på grønlandsk. Alligevel var der ingen tolk tilstede. Sermitsiaq.AG arbejder på en kommentar fra præsidiet.
I henhold til grundloven fastsætter Folketinget selv sin forretningsorden, og den nuværende forretningsorden indeholder ingen bestemmelser om sprog.
I talen slog hun endnu engang fast, at hun ikke mener, at Rigsfællesskabet eksisterer, fordi der ifølge hende ikke er nogen ligeværdighed mellem de tre lande, og at danske parlamentarikere og regeringen blot bruger begrebet rigsfællesskab, når de vil opnå gunstige forhold for Danmark.
Håber på forståelse
Danske folketingsmedlemmer og regeringen bruger kun begrebet rigsfællesskab, når de vil fremme danske interesser, men der findes intet reelt rigsfællesskab, og jeg har adskillige gange forsøgt at forklare dem, at det ikke er til nogens fordel, at danskerne bruger begrebet, når de får brug for det, og det mener jeg er forkert, påpeger Aki-Matilda Høegh-Dam.
Siumutteren sagde også i sin tale, at der er en statsdannelse på vej i Grønland og, at befolkningen i Grønland er parat til at tage skridtet. Der har været en undersøgelse af spørgsmålet blandt den grønlandske befolkning i flere år. Den seneste viste, at levestandarden betyder en del for de fleste i forhold til selvstændighedsspørgsmålet.
Adspurgt om, hvilken effekt hun tror det får i forhold til debatten om netop rigsfællesskabet ved at tale grønlandsk, svarer Høegh-Dam, at hun håber, at de (Folketinget, red.) indser, at det er hverdag for grønlændere, at der bliver truffet beslutninger hen over hovedet på dem på et sprog, de ikke kan forstå.
Sagen skal drøftes i folketingets præsidium
Selvom Aki-Matilda Høegh-Dam oplyser, at hendes kontor har varskoet om den grønlandske tale, virkede flere ordførere overrakskede, da det skete. SF’s Karsten Hønge forsøgte at komme i dialog med hende ved at stille spørgsmål, men som hun valgte at svare på grønlandsk. De andre ordførere frafaldt efterfølgende muligheden for at stille hende spørgsmål.
Nu skal sagen drøftes i Folketingets Præsidium, og der skal tages stilling til, hvilke sprog, der skal bruges i Folketinget.
Jeg håber, det bliver muligt at tale vores eget sprog i Folketinget, men jeg vil selvfølgelig respektere, hvad præsidiet beslutter.
I Inatsisartut kan der tales både grønlandsk og dansk, og det er Inatsisartuts bureau, der sørger for tolkning.
- Jeg ser ingen problem i, at man i Folketinget også får mulighed for at tale eget sprog, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.
Siumuts folketingsmedlem stillede spørgsmål til de andre ordførere på dansk, men valgte altså at holde sin ordførerindlæg på grønlandsk, ligesom hun valgte at svare spørgere på grønlandsk.