Aki-Matilda afslører: Sådan fandt vi styrken til at stå frem

Siumuts folketingmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam fortæller for første gang, hvordan de ti kvinder fandt sammen om at skrive om krænkelser til Siumuts hovedbestyrelse - samt hvorfor de efterfølgende valgte give dem videre til Sermitsiaq.AG.

Aki-Matilda Høeg-Dam lægger ikke skjul på, at de seneste uger, har været en turbulent tid for hende.

Da jeg fanger hende på en messenger-forbindelse fra Nuuk, udstråler hun overskud og styrke, men det er tydeligt, at følelserne ligger lige under overfladen. For det har været en sejlads på oprørt hav, som hun og de andre ni kvinder har være igennem i løbet af de seneste uger - og i virkeligheden måneder.

- Jeg havde forventet det værste, men alt i alt er det endt med at blive til en god og vigtig debat, som vi virkelige har brug for. Ved at fortælle om det, som vi har været udsat for, tror jeg på, at vi har lagt kimen til noget bedre. Mange kvinder, og til dels også mænd, har tydeligvis kunnet relatere til det vi har beskrevet, siger det unge folketingsmedlem.

Jeg havde forventet det værste

Svært at stå alene

Hun har i hendes brev beskrevet, hvordan Siumuts nu tidligere partisekretær krænkede hende, da hun kun var 17 år gammel. Et andet medlem fra Siumut Ungdom opfordrede hende dengang til at skrive til partiledelsen.

- Men jeg var også klar over, at det ville få konsekvenser for mig, hvis jeg bare stod alene. Og selv i dag,tænker jeg, at det ikke ville have ført til noget, hvis jeg her i februar havde været alene om at klage til hovedbestyrelsen, fortæller hun.

Men følgerne af krænkelsen slap hende ikke, og efter hun blev valgt ind i Folketinget rumsterede tanken om, at andre kvinder blev udsat for tilsvarende krænkelser stadig i hovedet på hende.

- Nytter det noget?

Den mand, der oprindeligt havde opfordret hende til at gå videre med sagen, opfordrede hende endnu engang nu, hvor hun som folketingsmedlem kunne tale med større vægt - men tvivlen nagede stadig.

- Tør jeg gør det? Er der ikke gået for lang tid? Nytter det noget? beskriver hun sine overvejelser i de måneder.

Et af vendepunkterne kom, da hun i november eller december sidste år kom til at tale med en kvinde, der havde sin daglige gang på Siumuts partigang. Pludselig udbryder kvinden, at hun ville ønske, at partisekretæren ikke længere var der.

- Jeg gav hende fuldstændig ret i, at han ikke måtte behandle os på den måde.

- Vi sagde ikke højt, at der var tale om seksuelle krænkelser, men vi vidste begge, hvad vi talte om.

Det første brev

I den efterfølgende tid begyndte Aki-Matilda Høegh-Dam blandt venner og bekendte at tale mere højt om, den sexchikane, som partisekretæren havde udsat hende for.

Da så sexolog Ulrikka Holm i midten af februar stod frem i AG og fortalt om sexchikane, blev det afgørende vendepunkt. Det skal understreges, at Ulrikka Holm ikke er en af de ti kvinder, er har skrevet til Siumut-ledelsen.

- Jeg snakkede med min veninde Mari, og vi blev hurtigt enige om, at nu er det nu. Vi fandt hurtigt ud af, at vi ville skrive håndskrevne breve til partiformand Kim Kielsen. Mari havde skrevet sit brev i løbet af en time.

Mari Laursen blev siden én af de første af de ti kvinder, der også stod offentligt frem på facebook.

Ti breve på en uge

De to begyndte at ringe til andre kvinder, som igen kontaktede yderligere kvinder.

- De færreste tøvede. Allerede dagen efter, om mandagen havde vi fem breve. Nogle af kvinderne med børn måttelige tænke over det i lidt længere tid. Jeg fik kuldegysninger, da det gik op for mig, at vi står sammen om dette.

I løbet af en uge var de ti breve samlet. Tre af kvinderne satte deres underskrift under brevene, de andre syv valgte i første omgang at være anonyme. Flere af dem er siden stået offentligt frem.

Hurtig reaktion

Aki-Matilda Høegh-Dam tilbød, at det blev hende, der skulle sende brevene til formand Kim Kielsen og til hovedbestyrelsen, da hun i kraft af sit folketingmandat er en af dem, der er bedst beskyttet mod en eventuel modreaktion.

Mailen blev sendt til hovedbestyrelsen, som næste morgen holdt et møde og samme dag blev partisekretæren fritaget fra sin tjeneste. Det var tirsdag, 18. februar. Efterfølgende opsagde han selv sin stilling.

- Vi var tilfredse med den prompte reaktion, siger Aki-Matilda Høegh-Dam, og så kunne historien for så vidt været endt der.

Frygten

Men fredagen efter fortalte den nu forhenværende partisekretær selv efter en forespørgsel fra Sermtisiaq.AG, at han var blevet fritaget fra tjeneste. I den forbindelse afviste han anklager om sexchikane og mente at Siumut havde 'korsfæstet ' ham.

- Partisekretæren virkede truende på os, og med den magt og indflydelse han havde, frygtede vi, at folk ville tro på ham. Så vi besluttede at give brevene videre til pressen.

- Vi var bekymret for, at han kunne vende tilbage til Siumut eller i en anden magtfuld position, hvor han uhindret ville kunne fortsætte med at krænke andre kvinder.

Nødvendig debat

Onsdag modtog denne journalist brevene samt en fortrolig oplysning om, hvem de ti kvinder er. Torsdagen morgen blev den første artikel om de ti breve offentliggjort på Sermitsiaq.AG.

- I første omgang handlede det for os om at få stoppet krænkelserne fra den konkrete person, men jeg er rørt over, at vi ved at fortælle om det vi har oplevet, er endt med at starte en nødvendig debat. For det er den eneste vej til at skabe noget der er bedre, siger Aki-Matilda Høeg-Dam.

- Det var virkelig godt, at vi ti kvinder havde hinanden, for det har været et stressfyldt forløb.

Partisekretæren har, da han oprindeligt fik forelagt et uddrag af anklagerne fra de ti kvinder, overfor Sermitsiaq.AG afvist, at han skulle have begået sexchikane. Siden har han overfor Ekstrabladet erkendt, at han har givet Aki-Matilda Høeg-Dam et 'klap i numsen'.

Powered by Labrador CMS