De gamle S-61 SAR-helikopter skal udskiftes med to nye Airbus H225 helikoptere, oplyser Air Greenland.
Her ses en H225 i aktion. AirbusAirbus
Jørgen Schultz-NielsenJørgenSchultz-Nielsen
Offentliggjort
Air Greenland har købt to nye SAR-helikoptere, der bliver leveret sommeren 2020. Helikopterne er udstyret med det mest moderne udstyr, der gør det muligt at opere i arktiske forhold og under langt sværere omstændigheder, end hvad de nuværende helikoptere formår.
Annonce
- De nye helikoptere vil give samfundet en særdeles robust helikopterredningskapacitet hele året rundt. Det er en investering som gør vores beredskab mere fremtidssikkert, hurtigere og stærkere, siger Air Greenlands administrerende direktør Jacob Nitter Sørensen.
Kan flyve i dårligere vejr
Helikopterne er udstyret med langt mere effektive motorer og et autopilotsystem, som vil bidrage væsentligt til den overordnede sikkerhed under vanskelige redningsmissioner. De har en stor rækkevidde og afisningsfunktioner, der gør det muligt at flyve i områder med fare for overisning.
Her ses den ene af de to SAR-helikoptere af typen Airbus H225, som Air Greenland har købtAir Greenland
- Vi kommer hurtigere afsted og vi kan flyve under vanskeligere betingelser end før, og det gør, at chancen for at nå frem til de nødstedte i tide stiger markant, fatslår Jacob Nitter Sørensen.
Strategisk investering
Anskaffelsen af de to Airbus H225 helikoptere er en strategisk investering for at stå så stærkt som muligt, når den danske stat skal vælge sin fremtidige partner i Search & Rescue beredskabet, oplyser flyselskabet.
- Det er en vigtig samfundsopgave, som vi fortsat ønsker at løfte. Vores medarbejdere og piloter kender landet, fjordene og vejrforholdene. Derfor er vi de rette til at løfte opgaven, mener Jacob Nitter Sørensen.