Gå til hovedindhold

Affaldshåndtering halter i bygderne

Vi er i fuld gang med at rydde op, og der tages hånd om det farlige affald, siger naalakkersuisoq for miljø på baggrund af spørgsmål fra folketingsmedlem Søren Espersen

Folketingsmedlem Søren Espersen (DF) har stillet spørgsmål til miljøminister Esben Lunde Larsen om selvstyrets oprydning på lossepladser og dumpe. 

Det har fået naalak­kersuisoq for miljø, Suka K. Frederiksen (Siumut) til at sende et åbent brev til Søren Espersen med svar på tiltale.

- Naalakkersuisut er i samarbejde med kommunerne i fuld gang med at rydde op og sikre en miljørigtig håndtering af landets deponier. Siden 2014 har der således været afsat en ekstraordinær bevilling fra selvstyrets side på 44,5 millioner kroner til oprydning af dumpene, og hertil kommer yderligere bidrag fra kommunerne. Oprydningen af landets dumpe – eller deponier er således i fuld gang, svarer hun. 

Læs: Dumpen i Tasiilaq godt i gang med at blive ryddet

Farlige affald
Dertil skriver Suka K. Frederiksen, at hun ikke kan genkende Sø­ren Espersens beskrivelse af, at al tænkeligt affald – herunder store mængder kemisk affald – stadig blot henkastes, for som hun siger:

- Der er etableret modtagestationer til 'farligt affald' i alle byer i landet, så der bliver taget hånd om det farlige affald.

Læs: Kampagne: Smid batterier og elpærer i en særlig æske

Kræver oprydning
Suka K. Frederiksen slutter af med at poin­tere – med slet skjult henvisning til Camp Century, Grønnedal med mere, at hvis man har forurenet et område, eller har ansvaret for at have accepteret en forurening af et område, så må man tage sit ansvar alvorligt og sørge for at bringe forholdene i orden:

- Forurening forsvinder jo ikke af sig selv. Jeg kan slet ikke forstå, at dette ikke er ind­lysende for Søren Espersen. Det er på tide, at man fra dansk side begynder en effektiv oprydning af de steder, man har ansvaret for, andet kan man ikke være bekendt, og andet burde man heller ikke kunne leve med i Danmark.

Læs: Én millioner kroner skal forbedre miljøforholdene i Qaanaaq

Søren Espersen er forundret over Suka F. Frederiksens svar. Læs hans kommentar i ugens udgave af Sermitsiaq. Køb avisen her: 

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER