støtte

Aaja Chemnitz Larsen donerer penge til Najorti

Penge fra en børnepris skal støtte bisidderordningen Najorti, der hjælper børn, der er i kontakt med offentlige myndigheder.

Aaja Chemintz Larsen, IA

Inuit Ataqatigiits medlem af Folketinget Aaja Chemnitz Larsen var fra 2012 til 2015 Grønlands børnetalsmand. I den rolle modtog hun Red Barnets Børnerettighedspris, som udover anerkendelsen bestod af kontante midler. Penge, som i første omgang blev doneret til fonden Ønskestjernen.

Noget af summen er stadig tilbage, så de penge donerer Aaja Chemnitz Larsen nu til projektet Najorti – et børnebisidderprojekt, der er etableret i et samarbejde mellem den grønlandske børnerettighedsorganisation MIO og Foreningen Grønlandske Børn, skriver Foreningen Grønlands Børn i en pressemeddelelse.

LÆS: Nu kan børn i Nuuk få særlig bisidder

- Vores offentlige systemer, både det juridiske og det sociale, er jo voksensystemer. Så når børn møder de systemer, enten i retten eller kommunen, så er det simpelthen vigtigt, at børnene har en voksen, som står på deres side, siger Aaja Chemnitz Larsen (IA).

LÆS: Foreningen Grønlandske Børn: Børnebisiddere bør være uafhængige

Med en ny lov om støtte til børn er det blevet muligt for kommunerne, at tilbyde et barn en bisidder, hvilket for eksempel kan være en Najorti.

LÆS: Foreningen Grønlandske Børn styrker organisationen

Børnebisidderordningen Najorti blev udviklet i 2015 som et samarbejde mellem børnerettighedsorganisationen MIO og Foreningen Grønlandske Børn. Siden starten er der blevet uddannet og etableret korps af najortier i Nuuk, Sisimiut og Maniitsoq.

LÆS: Konference om børneinddragelse i socialsager

- Det er en stor opgave at sikre, at vi i Grønland har et system, hvor børn høres og inddrages, for eksempel hvis der skal tages en beslutning om, hvorvidt barnet skal anbringes uden for eget hjem. Vi har erkendt, at det ikke er en opgave en instans kan løfte alene, men en opgave vi kan løfte i fællesskab på tværs af Selvstyret, kommunerne og civilsamfundet, lyder det fra Nike Berthelsen, sekretariatsleder i Foreningen Grønlandske Børn.

Powered by Labrador CMS