Børn og unge

Foreningen Grønlandske Børn styrker organisationen

Organisationen, som arbejder for og med udsatte grønlandske børn i både Grønland og Danmark, har ansat en sekretariatsleder i Nuuk

Nike Berthelsen er blevet ansat som sekretariatsleder for i Nuuk Foreningen Grønlandske Børn

39-årige Nike Berthelsen fra Nuuk er blevet ansat som sekretariatsleder for Foreningen Grønlandske Børn.

Det oplyser organisationen i en pressemeddelelse.

- Ansættelsen af Nike Berthelsen er en naturlig forlængelse af det arbejde, vi allerede har sat i gang med at styrke vores indsats i Grønland, fortæller generalsekretær i Foreningen Grønlandske Børn, Puk Draiby.

Læs: Forening: Vi forebygger anbringelser af grønlandske børn

Tæt samarbejde med kommuner
Nike Berthelsen vil arbejde for en tættere samarbejde med kommunerne.

- Vi står over for nogle vigtige opgaver i samfundet, som det offentlige ikke kan løfte alene. Vi skal som NGO´er byde ind med dét, vi kan. Sammen tror jeg på, at vi kan finde stærke løsninger på de samfundsmæssige udfordringer, vi står overfor, forklarer han.

Udover at videreudvikle organisationen og bygge et stærkt sekretariat op i Nuuk bliver en af Nikes vigtigste opgaver at udbrede børnebisidderordningen 'Najorti'.

Han tiltræder som sekretariatsleder for Foreningen Grønlandske Børn, Nuuk, 1. maj.

Læs: Børneliv skildres i bog og i billeder

Powered by Labrador CMS