Gå til hovedindhold

Åbningsdebat: Aaja kræver 100 millioner til børn

Aaja Chemnitz Larsen (IA) valgte at sætte overgreb på børn i centrum i sin ordførertale under Folketingets åbningsdebat

Aaja Chemnitz Larsen (IA) kom selv ind på det: Talen under Folketingets åbningsdebat kunne have handlet om mande ting: Trumps købstilbud, sikkerhedspolitik eller økonomi for eksempel.

Men i stedet for valgte hun at fokuserer 100 procent på hjælpen til udsatte børn og unge. Den altid saglige Aaja Chemnitz Larsen var tydeligt engageret i talen, som havde en af hendes hjertesager i centrum.

- Når vi lever i et land med sager om børn helt ned til 3 år, som er blevet smittet med kønssygdomme og når 81 procent af kvinderne i Tasiilaq har oplevet et overgreb, så har vi et grundlæggende problem. Det er vigtigt vi vågner op og indser situationens alvor. Og ikke mindst, bruger den ekstraordinære hjælp fra Danmark til at tage fat om roden til problemerne, lød det i talen.

Undtagelseszoner

Hun er glad for, at der nu bliver sendt et akutteam til Tasiilaq, men siger samtidigt, at dette kun kan være en spæd start. Dels skal der arbejdes på langsigtede løsninger og dels er der andre dele af landet, hvor problemerne er lige så alvorlige som i Tasiilaq.

- Fra IA mener vi, at situationen er en decideret katastrofe – og derfor bør behandles som sådan. Helt konkret foreslår vi at der oprettes en katastrofefond mellem Grønland og Danmark, med midler der kan afhjælpe i særlige sociale undtagelseszoner, som skal identificeres. Kun på den måde kan vi målrette vores tidlige indsats, der hvor det gør den største forskel.

Aaja Chemnitz Larsen forestiller sig, at denne katastrofefond bør være på 100 millioner kroner og skal finansieres med 80 prfocent fra Danmark og 20 procent fra Grønland.

Hurtigere sagsbehandling hos politiet

Socialområdet er som bekendt grønlandske ansvarsområde og derfor er den danske hjælp her en ekstraordinær indsats. Aaja Chemnitz Larsen peger dog på, at justitsområdet er nok så væsentligt, hvis man vil forhindre seksuelle overgreb. Og her er det Danmark, der har ansvaret.

- For når der er tale om seksuelle overgreb på børn, er der tale om kriminelle handlinger. Handlinger som vi skal blive hurtigere og bedre til at reagere på.

LÆS OGSÅ: Hjælp fra Danmark: - Vi er ved at tabe en gylden mulighed på gulvet

En rapport fra Grønlands Politi har netop vist, at det tager politiet 112 dage, at a behandle sager om seksuelle ovegreb på børn i Tasiilaq, hvis det sker uden videoafhøring. Benytter man videoafhøring, så tager det hele 239 dage. Her mener hun, at etableringen af børnehuse rundt om i landet kan hjælpe, så krænkede børn kun har et sted, hvor de behøves at henvende sig.

- Det er Inuit Ataqatigiits klare holdning, at vi her i Folketinget bør tage ansvaret for justitsområdet i Grønland mere seriøst. Som det er nu, er grønlandske politibetjentes lønvilkår dårligere end deres danske kollegears. Det samme gælder for de færøske. Så det er to ud af tre, et klart eksempel på forskelsbehandling. Det efterlader Grønland med et rekrutterings- og fastholdelsesproblem. En tikkende bombe under den ekstraordinære indsats vi nu i fællesskab er ved at trygheden i Grønland.

Men trods de dystre og advarende toner under store dele af talen, sluttede Aaja Chemnitz Larsen på en optimistisk tone.

- Erfaringer viser heldigvis også, at det kan lade sig gøre at ændre situation. Det giver håb. Sammen med mange ildsjæle i Grønland har vi halvere de seksuelle overgreb på børn. Nu skal vi sikre at alle børn kommer med.

 

 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER