Gå til hovedindhold

67 kvinder kræver millioner i erstatning i spiralsagen

Kvinderne vil ikke vente på en langvarig udredning. De kræver hver 300.000 kroner i erstatning fra staten.

67 af de grønlandske kvinder, der i 60’erne og 70’erne fik sat spiral op af danske læger, og ofte uden samtykke, kræver nu hver 300.000 kroner i erstatning af den danske stat.

Det skriver DR.

Mandag sender kvindernes forsvarsadvokat, Mads Pramming, et erstatningskrav til staten. Hvis kravet afvises, stævner kvinderne staten.

Kvinderne vil ikke vente på den kulegravning af sagen, som den danske regering og den grønlandske regering sidste år blev enige om at iværksætte, fordi den først ventes færdig i maj 2025.

Kan ikke vente på langvarig udredning

Naja Lyberth fik sat en spiral op, da hun var 14 år gammel, og var den første kvinde, til at stå frem i sagen.

Naja Lyberth påpeger overfor DR, at mange af kvinderne er ældre, og at de ikke kan vente på den langvarige udredning for først derefter at tage stilling til, om der skal rejses en retssag.

LÆS OGSÅ: Naja Lyberth: – Vores demonstration er en ligeværdighedskamp

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde har sendt følgende kommentar til DR:

- Det er en dybt ulykkelig sag, og kvindernes historier gør et stort indtryk på mig. Det er vigtigt, at vi kommer til bunds i, hvad der er foregået, og derfor er et forskerhold i øjeblikket i gang med en uvildig udredning.

4.500 spiraler blev lagt op fra 1966-1970. Formålet var at begrænse antallet af grønlandske børn og dermed udgifterne til for eksempel daginstitutioner, skoler og sundhedsfaciliteter for den danske stat.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER