Naja Lyberth: – Vores demonstration er en ligeværdighedskamp

Indtil videre vil 163 kvinder fra spiralsagen i etgruppesøgsmål stævne staten og kræve erstatning.

– Det er op til os ofre at tage sagen i egenhånd og stævne staten i retten, siger NajaLyberth på vegne af kvinder fra spiralsagen. Her ses hun med Mette Frederiksen iforbindelse med demonstrationen.
Offentliggjort

Kvinder og piger, der uden forældrenes samtykke fik opsat spiral, og juridiske faderløse samlede sig foran Hans Egedes hus i demonstration mod statsminister Mette Frederiksen og formanden for Naalakkersuisut Múte Bourup Egede den 6. juni.

Medarrangør af demonstrationen Naja Lyberth føler, at hun er styrket fra handlingen.

Det siger hun til avisen Sermitsiaq.

– Vi føler, at vi har et demokratisk ansvar. Vi blev styrket, vi tog vores autoritet tilbage, vi demonstrerede, vi sagde nej og vi blev hørt. I stedet for at bruge energien på at fokusere på fortiden og traumet, så demonstrerede vi for ligeværdighed, siger Naja Lyberth, der har ventet et år på at få en reaktion om spiralsagen fra statsminister Mette Frederiksen.

– Jeg ville gerne have sikret en reaktion fra staten sidste år, hvor de kunne have sagt: Vi har et hjerte, og vi beklager det, der er sket, vi vil gøre rede for det. Men vi mistede tilliden til staten i et helt år, som ellers burde have beskyttet os, og det tog lang tid, før de reagerede.

- Der kom først en reaktion efter vores taler under demonstrationen, og der mærkede vi, at staten har et medfølende hjerte og er menneskelig. Jeg føler, at vi har opnået noget, og jeg er taknemlig for at kunne mærke, at statsministeren ikke accepterer det, der skete dengang, siger Naja Lyberth.

Stævner staten for retten

Naja Lyberth forklarer, at der indtil videre er 163 kvinder, som er del af gruppesøgsmålet, og at de er i gang med at forberede en sag med det formål at stævne staten.

Læs hele historien i denne uges Sermitsiaq. Få adgang her:

Powered by Labrador CMS