40-årige Anja blev skudt i Field's og spillede død

Under skyderiet i Field's blev en 47-årig mand samt en pige og en dreng på begge 17 år dræbt.

Tre mennesker blev dræbt, da en mand pludselig begyndte at skyde omkring sig i indkøbscenteret Field's en søndag eftermiddag i begyndelsen af juli.

40-årige Anja Rune er en af dem, som blev ramt under skyderiet i indkøbscenteret Field's i Danmark den 3. juli.

Til TV 2 Lorry fortæller hun i en dokumentar, hvordan hun lå hjælpeløs og blødende, efter skuddene havde ramt hende.

- Jeg lægger min cardigan over hovedet, så jeg kan se ud af en lille sprække og prøver faktisk at spille død i håbet om, at gerningsmanden ikke vil gøre mig mere ondt, siger hun til TV 2 Lorry.

Pludselig mærkede hun gerningsmanden stå over hende. Han stod på hendes hår, og hun så hans fod, ben, bukser og den riffel, han bar på.

Mistede flere liter blod

- Lige der, der tænker jeg: Hvorfor står du der? Der er ingen grund til at stå der, når du lige har skudt mig.

Anja Runes venstre skulderblad blev ødelagt af skuddene, og hun manglede, hvad der svarer til en knytnæve af sit højre lår. Hendes lunge klappede sammen, og hun mistede flere liter blod.

Hun er siden blevet opereret seks gange, får fortsat behandlet sine skudsår og er bundet til en maskine.

Hun håber på, at der efter skyderiet vil komme mere fokus på psykisk syge og hjælpen til dem. Det er også, derfor hun står frem med sin historie.

Ikke sur på gerningsmand

- Jeg er ikke sur på ham, der skød mig. Han er lige så meget et offer. Selvfølgelig skulle han ikke have skudt folk, men han er syg. Han skulle have haft hjælp, siger Anja Rune til TV 2 Lorry.

Under skyderiet, hvor en mand omkring sig, blev en 47-årig mand samt en pige og en dreng på begge 17 år dræbt.

Derudover blev otte personer såret af skud - flere af dem var i kritisk tilstand - og endnu flere kom til skade, i forbindelse med at de flygtede ud af centret.

Den formodede gerningsmand blev dagen efter varetægtsfængslet på en psykiatrisk afdeling sigtet for drabene og drabsforsøg.

Powered by Labrador CMS