prøveløsladelse
Efter 25 bag tremmer - nu prøveløslades drabsdømt
Spørgsmålet er, om Abel Klemensen skal have en prøvetid på fire eller fem år. Det skal Grønlands Landsret tage stilling til fredag
Public-service stationen KNR skriver på deres hjemmeside, at Abel Klemensen, der i 1990 dræbte syv personer i Narsaq, skal prøveløslades.
Grønlands Landsret tager stilling til, om han skal prøveløslades i fire eller fem år i dag, fredag.
Stille og rolig tilværelse
Den nu 44-årige Abel har forgæves forsøgt at blive prøveløsladt af flere omgange, senest i 2011, men i juni besluttede Kujalleq Kredsret at prøveløslade ham.
Under retssagen forklarede Abel Klemensen ifølge retsbogen, at han lever en stille og rolig tilværelse.
Vellidt arbejdskraft
Samtidigt skriver KNR, at som følge af for lang sagsbehandlingstid besluttede Kujalleq Kredsret en prøvetid på fire år.
Anklagemyndigheden ønskede imidlertid en prøvetid på fem år og valgte derfor at kære beslutningen til landsretten.
Abel Kleemann er enlig og bor alene i lejligheden. De sidste 11 år har han været ansat i en entreprenørvirksomhed, som ifølge dombogen har udtalt, at han er vellidt arbejdskraft.
Læs: Ingen prøveløsladelse til Abel