Gå til hovedindhold

107 poser med mad delt ud på en halv time

I alt fik 107 husstande en pose med nødvendige dagligvarer, da frivillige uddelte donerede varer i Nuuk onsdag aften. Donationerne gik som varmt brød og blev leveret til døren i løbet af en halv time.

Angajo Lennert-Sandgreen har gjort det igen.

Sammen med fire andre initiativtagere har han samlet dagligvarer som mad, toiletpapir og lidt godt til ganen, delt dem i kasser og poser, og leveret til døren til i alt 107 trængende husstande i Nuuk.

I alt modtog 107 husstande en kasse eller en pose med dagligvarer som mel, morgenmad, mælk, brød, pålæg og toiletpapir, da Angajo Lennert-Sandgreen sammen med fire andre initiativtagere arrangerede en donation og uddeling onsdag aften.

Det er andet år i træk, at Angajo Lennert-Sandgreen har samlet dagligvarer og uddelt donationerne til de trængende i slutningen af januar. Og han fortæller til Sermitsiaq.AG, at det bliver en tilbagevendende tradition.

- Vi snakker allerede om at gøre det igen til næste år. Det er en virkelig dejlig følelse at kunne hjælpe til, når vi kan se, at der er behov for hjælp. Det giver varme at kunne give og hjælpe. Det sætter selvfølgelig også tankerne i gang, når der er så mange, der bliver så taknemlig for den lille hjælp, vi giver, siger Angajo Lennert-Sandgreen.

Flere virksomheder hopper med

Sidste år uddelte han donationerne til i alt 66 enlige med børn. I år var der flere donationer fra frivillige og virksomheder, så flere kunne nyde godt af januar-hjælpen, som Angajo Lennert-Sandgreen sammen med John Thorsen, Kasper Berthelsen, René Andersen og Pipaluk Lynge-Rasmussen har initieret.

LÆS OGSÅ: Angajo samler ind til trængende

Flere virksomheder har meldt sig på banen og vil donere varer. Det drejer sig om Katuaq, Pisiffik, Brugseni, KK Engros, Cafe Esmeralda, Pilersuisoq og Nuummi Katersortarfik (forsamlingshuset) lagde lokaler til, mens flere frivillige kom og uddelte donationerne til husstandene.

- Jeg håber, at initiativet kan bredes ud til flere byer på kysten. Det er ikke kun her i Nuuk, der er familier, der har brug for håndsrækning især i slutningen af januar. Til næste år vil vi begynde at promovere tidligere, så flere kan få samme ide og donere mad til de trængende i andre byer, siger Angajo Lennert-Sandgreen.

- Vi kan se, at der er brug for den hjælp, vi rækker ud. Det er dejligt, at der er så stor taknemlighed hos de familier, vi hjælper, siger han og sender en stor tak for donationerne fra virksomhederne.

Indsats mod oversvømmelser i Nuuk
Efter de store mængder regn, der faldt over Nuuk i går, har personalet ved Materiealegården haft en travl morgen med at håndtere oversvømmelser flere steder i byen. I midtbyen har der været...
Nuuks fremtid: Ny hovedstadsstrategi skal sætte retningen
Nuuk vokser hurtigt, og borgmester Avaaraq Olsen ønsker sammen med kommunalbestyrelsen at sikre, at byen udvikler sig på en måde, der gavner alle borgere. Derfor er der taget en politisk beslutning...
Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

Seneste Ugeavis

SENESTE NUUK - NYHEDER