Onsdag, december 21, 2016 - 11:19

WWF: Drop olien

Foto: Leiff Joefsen
Verdesanturfonden mener, at Grønland bør følge i USAs og Canadas fodspor og bør stoppe olieboringerne i det Arktiske Hav.
 

USA og Canada har lukket for al olieboring i Arktis.

Nu vil Verdensnaturfonden, WWF have Grønland til at følge trop..

- Vi håber at dette vil inspirere Grønland til at følge trop og droppe sin satsning på offshore olie og gas, siger seniorrådgiver i WWF, Mette Frost.

USA og Canada siger stop
Præsident Barack Obama og den canadiske premierminister Justin Trudeau har netop i en fælles erklæring meddelt meddelt, at de vil stoppe olieboringerne i det Arktisk Hav.

- Mens USA og Canada lukker for olieboringer i Arktis, udbyder Grønland nye licensområder. Det er bagstræberisk og brandærgerligt – uanset om oliedrømmen realiseres eller ej, mener Mette Frost.

Vittus håber på Trump
På en konferencen Arctic Circle har naalakkersuisoq for erhverv og udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq i sidste uge sagt, at han håber, at Trump-administrationen igen vil sætte skub i jagten på olie i Arktis.

LÆS: Sådan skal friheden finansieres

- Det håb deler WWF Verdensnaturfonden ikke, siger Mette Frost

- Vi forstår Grønlands behov for økonomisk udvikling og nye indtægter i Landskassen. Men man spiller højt spil, hvis man løber de risici, der er forbundet med olieudvinding, fordi konsekvenserne ved en ulykke kan ødelægge de erhverv, man lever af i dag

Greenpeace roser USA og Canada
Men nu har Barack Obama altså stoppet planerne om at udvinde olie det arktiske hav. Et skridt som også andre miljøorganisationerne jubler over.

- Det er en helt igennem fantastisk julegave til både det arktiske miljø og vores alle sammens klima, lyder det således Sune Scheller, projektleder i Greenpeace.

Også WWF roser Trudeau og Obama.

- USAs og Canadas regeringer har taget et stort og vigtigt skridt henimod at beskytte de unikke økosystemer i Arktis, som også er livsvigtige fødekamre for de mennesker, der bor i regionen, men som er stadig mere truet af industrielle aktiviteter og klimaforandringer, siger Mette Frost fra WWF.

Miner i stedet for råstoffer
Verdensnaturfonden opfordrer til, at Grønland satser på miner på land snarere end på olien.

- Vi synes at tiden og pengene er bedre brugt på at udvikle ny industri på land, herunder også råstofprojekter, hvor konsekvenserne for natur og miljø er lettere at kontrollere, slutter Mette Frost.

Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit