Tirsdag, december 13, 2016 - 05:44

Sådan skal friheden finansieres

Naalakkersuisoq Vittus Qujaukitsoq kom med overraskende udmelding i Quebec (arkivfoto).
Foto: Leiff Josefsen
Amerikanske oliepenge kan betale for frigørelse fra Danmark
 

Vittus Qujaukitsoq er klar til at anvise en vej til, hvordan Grønland kan rive sig fri fra rigsfællesskabet og blive selvfinansierende.

På Arctic Circle Forum i canadiske Quebec, som finder sted i disse dage, har han rakt en hånd frem mod den kommende amerikanske regering. Ifølge canadiske medier kom Vittus Qujaukitsoq i sin tale på konferencen ind på muligheden for atter at få gang i olieefterforskningen ved Grønland.

- Qujaukitsoq udtalte, at på grund af valget af Donald Trump som USA's nye præsident, er Grønland nu optimistisk i forhold til, at USA vil understøtte Grønlands ønske om at finansiere landets uafhængighed via udvinding af olie og gas, skriver Inuit-mediet, Nunatsiaqonline i et kort referat af Qujaukitsoqs tale, som blev afleveret mandag i Quebec.

- Qujaukitsoq udtalte videre, at Grønland vil støtte udnævnelsen af Rex Tillerson, som ny amerikansk udenrigsminister, skriver Nunatsiaqonline videre.

Vittus truer både Danmark og USA

Den 64-årige Rex Tillerson fra Texas er øverste chef i oliegiganten ExxonMobil, og han blev i 2015 kåret til verdens 25. mest magtfulde mand. Han er desuden kendt for sine forretningsforbindelser til Ruslands præsident, Vladimir Putin og betegnes derfor som et kontroversielt valg til posten som udenrigsminister. Den amerikanske præsident har meldt ud, at han vil offentliggøre sit valg af udenrigsminister på sin twitterprofil i dag, tirsdag.

Sermitsiaq.AG arbejder på at få den fulde ordlyd af Vittus Qujaukitsoqs opsigtsvækkende tale på Arctic Circle Forum.

Danske politikere tavse

Seneste nyheder