Nuuk

Væbnet røver skal for retten

Den 18-årige mand, der er mistænkt for at have begået væbnet røveri i Brugseneeraq i Nuuk i august, skal nu for retten

Den maskerede røver blev anholdt få dage efter
Offentliggjort

Nu er det op til Sermersooq Kredsret, om en 18-årig mand skal kendes skyldig for væbnet røveri i Brugseneeraq i Nuuk i august. Anklagemyndigheden kræver anstaltsanbringelse.

Læs: Butiksrøver tilbageholdt i 25 dage

En maskeret mand gik ind i Brugseneeraq i Nuuk tirsdag aften den 20. august og affyrede skud. Der var børn inde i butikken, der flygtede ud af butikken. Røveren krævede at få kassebeholdning og flygtede umiddelbart efter med pengene.

Politiet valgte at offentliggøre en videooptagelse fra overvågningskameraet, der resulterede i, at manden blev anholdt få dage efter.

Nu er sagen blevet berammet til behandling i Sermersooq Kredsret den 4. november. Nuuk Politi oplyser til Sermitsiaq.AG, at anklageren kræver to års anstaltsanbringelse og beslaglæggelse af flere våben.

Brugsen har besluttet at indføre såkaldte Dropbokse i Brugseneeraq-butikker for at undgå at have for store kontantbeholdninger i kassen. Ordningen bliver indført for at gøre det mindre attraktivt at begå røveri mod Brugseneeraq.

Læs: Brugseni sikrer sig mod røvere

Powered by Labrador CMS