efter røveri
Brugseni sikrer sig mod røvere
En dropbox til kontanter gør, at Brugsenis filialer Brugseneeraq kun får få kontanter i kasseapparatet i fremtiden
Der er installeret droxbokse med tidskodet lås i byer hvor Brugsen har filialer Brugseneeraq.
Det sker, efter det væbnede røveri i Brugseneeraq i Nuuk i august. Mindre kassebeholdning skal gøre det mindre attraktivt at begå røveri hos Brugseni.
Læs: Røver fremstillet i kredsretten
En dropbox er en opbevaringsboks med kode, hvor personalet kan droppe kontante beløb fra kassen. Dropboksen er tidskodet og kan ikke åbnes, meddeler Kalaallit Nunaani Brugseni, KNB.
Læs: Maskeret røver skød i luften politiet søger hjælp
- Med installationen af boksen ønsker vi i KNB at øge trygheden hos vore medlemmer, kunder og ikke mindst vores personale. Det er i hvert fald vigtigt, at personalet kan gå på job og føle sig sikre, siger salgschef i Brugsenis Jan Foged Sørensen.
Der kommer skilte på i Brugsenis Brugseneeraq filialer, der fortæller, at der bliver brugt dropbox.
- Vi kan selvfølgelig ikke sikre os imod et voldsomt røveri et hundrede procent. Men vi kan forebygge ved at gøre et eventuelt røveri mindre fristende, siger Jan Foged Sørensen.
Brugseni har seks filialer i Nuuk, Sisimiut, Maniitsoq og Qaqortoq.