Thule Air Base

USA og den danske regering har svigtet Grønland

Den mistede servicekontrakt på Thule Air Base skaber harme i Folketingssalen. Efter onsdagens hasteforespørgselsdebat vil flere partier indkalde statsministeren og udenrigsministeren til samråd om sagen

Fra venstre Inuit Ataqatigiits Johan Lund Olsen, Venstres Troels Lund Poulsen og Per Stig Møller fra De Konservative
Naalakkersuisut var tilstede under onsdagens debat om den mistede servicekontrakt. Naalakkersuisoq Vittus Qujaukitsoq, Steen Lynge og Sara Olsvig sad på tilhørerpladserne i Folketinget
Fra venstre Inuit Ataqatigiits Johan Lund Olsen, Venstres Troels Lund Poulsen og Per Stig Møller fra De Konservative IA FolketingemiNaalakkersuisut var tilstede under onsdagens debat om den mistede servicekontrakt. Naalakkersuisoq Vittus Qujaukitsoq, Steen Lynge og Sara Olsvig sad på tilhørerpladserne i Folketinget Arktis MediaFra venstre Inuit Ataqatigiits Johan Lund Olsen, Venstres Troels Lund Poulsen og Per Stig Møller fra De Konservative IA FolketingemiNaalakkersuisut var tilstede under onsdagens debat om den mistede servicekontrakt. Naalakkersuisoq Vittus Qujaukitsoq, Steen Lynge og Sara Olsvig sad på tilhørerpladserne i Folketinget Arktis MediaFra venstre Inuit Ataqatigiits Johan Lund Olsen, Venstres Troels Lund Poulsen og Per Stig Møller fra De Konservative IA FolketingemiNaalakkersuisut var tilstede under onsdagens debat om den mistede servicekontrakt. Naalakkersuisoq Vittus Qujaukitsoq, Steen Lynge og Sara Olsvig sad på tilhørerpladserne i Folketinget Arktis Media
Offentliggjort

(Artiklen er opdateret torsdag klokken 06.52 med Vittus Qujaukitsoq-delen)

Udenrigsministeren kom ikke med svar.

Og der er for mange ubesvarede spørgsmål.

Det mener tidligere udenrigsminister Per Stig Møller, De Konservative, efter onsdagens hasteforespørgselsdebat om den mistede servicekontrakt på Thule Air Base (Pituffik) i Folketingssalen.

- Regeringen må i samarbejde med Grønlands Selvstyre aflyse det vindende firma, fordi det ikke har hovedkontor i Danmark. Regeringen kan i den forbindelse hilse fra mig, der underskrev Igaliko-aftalen og dermed gjorde opgraderingen af Thule-radaren mulig, og sige, at netop opretholdelsen af de hidtidige vilkår for serviceringen af basen - efter min opfattelse - spillede en væsentlig rolle for, at Grønland sagde ja til opgraderingen, siger en rystet Per Stig Møller.

Den tidligere udenrigsminister mener, at USA, den danske regering og muligvis Naalakkersuisut har svigtet Inatsisartut, der nu selv er i gang med finde ud af, hvad der er gået galt.

Læs: Flertal vil sikre lokale arbejdspladser på Thule Air Base

Læs: Politikere: Regeringen sov i timen om Thule Air Base

Uenighed mellem Grønland og Danmark
Inuit Ataqatigiit sammen med Venstre og De Konservative vil hive statsminister Helle Thorning-Schmidt, Socialdemokraterne, i samråd.

- Der er for mange spørgsmål, der blev ignoreret. Grønland er ikke medlem af EU, det er USA heller ikke. Alligevel er det EU’s regler, som regeringen ’følger’ i denne sag. Det er altså en meget betændt sag, påpeger Per Stig Møller.

Naalakkersuisoq for erhverv, arbejdsmarked, handel og udenrigsanligender Vittus Qujaukitsoq, Siumut, virkede skuffet efter debatten.

Forskellen mellem Naalakkersuisut og oppositionen i denne sag er, at Naalakkersuisut arbejder sammen med den danske regering på en 'konstruktiv og fremadrettet løsning', også efter at udbudsresultatet 31. oktober 2014 blev annonceret, pointerer Vittus Qujaukitsoq.

- Naalakkersuisut mener, at der efter resultatet af kontraktudbuddet bør rejses krav om kompensation over for USA. Der er meget arbejde, som ligger forude, også efter debatten i dag for både den danske og den grønlandske regering for at sikre grønlandske arbejdspladser, praktikpladser og skatteindtægter, siger Vittus Qujaukitsoq.

Læs: IA kræver Naalakkersuisut undersøgt i Thule Air Base-sagen

IA kræver undersøgelse af sagen
Inuit Ataqatigiits formand, Sara Olsvig, vil have en uvildig undersøgelse af sagen:

- Det centrale i denne sag er, om den danske og den grønlandske regering i tilstrækkelig grad og på højt nok politisk plan har varetaget denne sag. Det skal vi have afdækket først. Der er tilsyneladende ikke enighed mellem Naalakkersuisut og regeringen om, hvorvidt amerikanerne har overholdt gældende aftaler. Det håbede jeg ellers, at den danske udenrigsminister ville svare klart på, om amerikanerne har. Vi mangler fortsat svar i denne sag, siger Sara Olsvig efter debatten i Folketinget.

Læs flere artikler om Thule Air Base her

Se to billeder under denne tekst

Powered by Labrador CMS