Udskældt spareplan

Udvalgsformand lover skolegang med høj kvalitet

Formand for udvalget for børn, forældre og skole i Kommuneqarfik Sermersooq, Anda Uldum fra Demokraterne, lover gode skoleforhold efter besparelser

Torsdagens demonstration endte foran rådhuset i Nuuk, hvor kommunens bestyrelsesmedlemmer tog imod demonstranterne
Offentliggjort

- I kommunalbestyrelsen ønsker vi, at vores børn skal have et godt børneliv, og at vores børn skal have en god skolegang med høj kvalitet. Derfor har vi bestræbt os på, at besparelserne i mindst muligt omfang får indflydelse på elevernes undervisning og hverdag.

Sådan lød det blandt andet fra formanden for udvalget for børn, forældre og skole i Kommuneqarfik Sermersooq, Anda Uldum fra Demokraterne, til de omkring 100 demonstranter i Nuuk, da hovedsageligt lærere og forældre torsdag viste deres utilfredshed med Kommuneqarfik Sermersooqs besparelser på skoleområdet.

- Hvad kommer besparelserne så til at betyde? En 1/3-del af besparelsen står den centrale administration for. Det rammer derfor ikke skoleområdet. Den anden 1/3-del af besparelsen fremkommer ved, at der er indført timeout på kursus- og videreuddannelse af lærere. Den sidste 1/3-del bidrager alle skolerne til, men besparelserne er fordelt efter størrelse. De største skoler bidrager derfor mest, forklarede Anda Uldum om baggrunden for, at en enig kommunalbestyrelse har besluttet, at der skal spares 10,5 millioner på skoleområdet i det kommende år.

Læs hele udvalgsformandens tale på dansk eller grønlandsk via pdf-filerne til højre for artiklen

Se stort galleri fra demonstrationen

Læs ”Asii til demonstranter: Vi må bryde vanetænkningen”

Læs "Asii: Lærere, forældre og politikere må stå sammen"

Powered by Labrador CMS