Udskældt spareplan

Asii: Lærere, forældre og politikere må stå sammen

Kommuneqarfik Sermersooq-borgmester Asii Chemnitz Narup påpeger, at der ligger en stor opgave i at videreudvikle folkeskolen - læs hele hendes tale til demonstranterne

- Tilbage står, at vi har en stor opgave i at videreudvikle vores folkeskole. Vi håber, at folkeskolelærerne vil bidrage aktivt med deres faglighed i dette udviklingsarbejde, så vi kan gøre det sammen - lærere, forældre og politikere, lød opfordringen fra Asii Chemnitz Narup til demonstranterne i Nuuk

- I 2014 har en enig kommunalbestyrelse vedtaget et budget. Vi har forsøgt at lave et afbalanceret budget, hvor vi tilgodeser de behov, der er på grund af flere ældre, de mange arbejdsløse og så videre.

- For at kunne gøre det har vi måttet se på vores driftsudgifter i alle forvaltninger - herunder også på skoleområdet. Kan vi reducere udgifterne med nogle få procent og alligevel løse opgaven ansvarligt.

- Vi synes, vi har fundet en god balance.

Sådan sagde Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit-borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, blandt andet til de omkring 100 demonstranter i Nuuk, da hovedsageligt lærere og forældre torsdag viste deres utilfredshed med Kommuneqarfik Sermersooqs besparelser på skoleområdet på 10,5 millioner i det kommende år.

- Tilbage står, at vi har en stor opgave i at videreudvikle vores folkeskole. Vi håber, at folkeskolelærerne vil bidrage aktivt med deres faglighed i dette udviklingsarbejde, så vi kan gøre det sammen - lærere, forældre og politikere, lød opfordringen fra Asii Chemnitz Narup til demonstranterne.

Læs hele Asii Chemnitz Narups tale på dansk eller grønlandsk via pdf-filerne til højre for artiklen

Se stort galleri fra demonstrationen

Og læs mere om demonstrationen i ”Asii til demonstranter: Vi må bryde vanetænkningen”

Powered by Labrador CMS