EM i Taekwon-Do

To Taekwon-Do udøvere til EM

Pilunnguaq Filemonsen og Villads Mølgaard skal repræsentere Grønland ved de internationale mesteskaber

Angutinnguaq Tittussen i kamp ved en tidligere turnering
Taekwon-Do udøverne Pilunnguaq Filemonsen fra Uummannaq og Villads Mølgaard fra Nuuk repræsenterer Grønland ved Europamesterskaberne (EM) den 13. - 17. april i Grækenland.
Frikamp og tul
De skal begge kæmpe i disciplinerne frikamp og tul. Og i frikamp kæmper Pilunnguaq Filemonsen i vægtklassen op til 51 kilo, mens Villads Mølgaard kæmper i vægtklassen op til 71 kilo.
Sorte bælte
I tul bærer Pilunnguaq Filemonsen det sorte bælte, 1. dan, mens Villads Mølgaard har det sorte bælte, 2. dan.
Angutinnguaq Tittussen er træner, og Lauritz Heilmann rejser også med som dommer ved EM til Grækenland.
- Kravene fra Taekwon-Do Forbundet i Grønland er høje, hvis man skal med til EM. Det er vigtigt, at udøverne er velforberedte og deltager i alle forberedende træninger. Og derfor er vores deltagere godt forberedte og har brugt masser af tid på træning, understreger Angutinnguaq Tittussen i en pressemeddelse.
Powered by Labrador CMS