Annonce
taekwondo-EM
Fire grønlandske taekwondo-kæmpere skal til EM
De grønlandske taekwondo-kæmpere, der skal med til europamesterskaberne, er alle 'garvede udøvere', lyder det fra det nationale forbund
Europamesterskaberne i taekwondo finder sted i Italien i byen Andria og starter den 30. april.
Annonce
Grønland stiller op til turneringen med fire kæmpere.
- Alle fire udøvere har deltaget i større stævner før, og er derfor ret garvede udøvere, lyder det fra taekwondo-forbundet.
Disse kæmpere skal deltage ved EM:
- Tina Nikodemussen, 2. Dan. Deltager i: Tul, frikamp.
- Helge Heilmann, 2. Dan. Deltager i: Tul, frikamp.
- Jonathan Jonathansen, 4. Dan. Deltager i: Tul, firkamp.
- Angutinnguaq Tittusen, 5. Dan. Deltager i: Tul
- Jeg har store forventninger til Angutinnguaq Titussen, for han har før vundet guldmedalje ved EM. Meget afhænger af lodtrækning for Jonathan Jonathansens og Helge Heilmanns deltagelse. Hvis de trækker svagere modstandere, kan de nå lagt i turneringen, siger fungerende landstræner i taekwondo, Karl Larsen, til Sermitsiaq.AG.
Holdet er nu i Italien og er godt i gang med forberedelserne til mesterskabet.