råstoffer

Stærkt presset Nunaminerals tror på overlevelse

Det grønlandske mineralefterforskningsselskab kæmper fortsat for at finde løsninger på den manglende likviditet

Ole Christiansen er administrerende direktør i Nunaminerals
Offentliggjort

- Vi tror på, at den nye koalitionsregering og selskabet vil have mulighed for at klarlægge forskellige muligheder til opretholdelse af Nunaminerals likviditet og styrkelse af selskabets fremtid.

Sådan skriver formanden for Nunaminerals' bestyrelse, Birks Bovaird, i en selskabsmeddelelse.

Derved tror det delvist selvstyreejede mineralefterforskningsselskab NunaMinerals A/S, som er Grønlands førende selskab inden for efterforskning efter guld-, ædel- og strategiske metaller, stadig på overlevelse.

Udmeldingen sker i kølvandet på, at Nunaminerals har opnået en kortsigtet finansiering på 4,5 millioner kroner fra Grønlands Selvstyre, hvilket ifølge selskabet giver den nødvendige likviditet til at finansiere selskabets drift indtil januar 2015 og giver selskabet mulighed for at fortsætte drøftelserne med den nye koalition i søgningen efter en mere langsigtet finansiel løsning.

Læs: Finansieringskrise: Nunaminerals optager nyt millionlån

Læs: Nunaminerals reddet på målstregen

Fortsætter jagt pålikviditet
Nunaminerals arbejder fortsat på at finde løsninger på den manglende likviditet, som er blevet rapporteret siden 31. marts.

- Den nye koalitionsregering politik er at være åbne overfor udenlandske mine- og efterforskningsinvesteringer og støtte en styrkelse af Grønlands konkurrencedygtighed, hvilket inkluderer en sænkelse af selskabsskatter og forbedrede afskrivningsregler. Betydningen af garantier, lån og kapitaltilførsel for tilskyndelsen af investeringer bliver også fremhævet, oplyser formanden for Nunaminerals' bestyrelse Birks Bovaird videre i selskabsmeddelelsen, som skal friste investorer og potentielle investorer.

Læs: Presset Nunaminerals optager millionlån

Powered by Labrador CMS