bygder

Sermersooq: Ingen færre penge til bygder

Det er ikke korrekt, at der kommer færre penge fra kommunekassen til bygderne, oplyser Kommuneqarfik Sermersooq

Det er ikke korrekt, at der kommer færre penge fra kommunekassen til bygderne i, oplyser Kommuneqarfik Sermersooq

Ifølge den helt nye bygdesektorplan fra Kommuneqarfik Sermersooq, som Sermitsiaq.AG har fået aktindsigt i, skal indbyggere i kommunens bygder indstille sig på, at der fremover vil komme færre penge fra kommunekassen til bygdernes drift.

Analysen af forholdene i kommunens bygder har nemlig afsløret, at udgifterne til drift af bygderne flere steder er eksploderet. Det fremgår af 'En kommune i balance. Bygdesektorplan 2017-2021', som Sermitsiaq.AG har fået aktindsigt i.

Læs: Hovedstadskommune: Bygder skal være billigere

To-cifret millionbeløb til bygder
Men ifølge Kommuneqarfik Sermersooq er det ikke korrekt, at der kommer færre penge fra kommunekassen til bygderne.

- Tværtimod. I 2017 er der på budgettet afsat knap 38 millioner kroner til anlægsprojekter i bygderne, præciserer kommunen i en pressemeddelelse.

Læs: Største boligplan i Grønlands historie skudt i gang

Skal behandles snart
- Men det er korrekt, at bygdesektorplanen giver et billede på de kommunale driftsomkostninger, der er forbundet med at opretholde et anstændigt serviceniveau i vores bygder, men bygdesektorplanen lægger ikke op til en beslutning om disses størrelsesforhold, skriver Kommuneqarfik Sermersooq.

Læs: Tag ansvar for egen kommune

Kommunen forventer, at bygdesektorplanen først skal behandles på et økonomiudvalgsmøde den 27. februar og dernæst et kommunalbestyrelsesmøde den 7. marts.

- Først med en godkendelse i Kommunalbestyrelsen er 'Bygdesektorplan 2017-2021' en realitet, lyder det fra Kommuneqarfik Sermersooq.

Læs: Wæver: - Asii i Eventyrland

Powered by Labrador CMS