Havneprojekt

Se video: Undervandssprængning i Nuuk

Sprængningen fandt sted tidligere på måneden i forbindelse med anlæggelsen af en ny containerhavn i Nuuk

Entreprenørvirksomheden Per Aarsleff har taget boreriggen Thrymur i brug i forbindelse med prøvesprængningerne

Entreprenørvirksomheden Per Aarsleff Grønland har den 17. november foretaget den første prøvesprængning under vand i forbindelse med anlæggelsen af den nye containerhavn i Nuuk.

Læs: Ny havn i Nuuk tager form

To prøvesprængninger
Aarsleff skal gennemføre i alt to prøvesprængninger, der finder sted efter tilladelse fra Departementet for Natur og Miljø.

Prøvesprængningerne skal blandt andet bruges til at dokumentere, hvorvidt støjen er skadelig for sæler og hvaler.

Se grafik: Sådan skal den nye havn i Nuuk se ud

Krav
Kravene på området er ridset op i en VVM-godkendelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) fra Selvstyrets side. Og er støjen inden for grænseværdierne, kan Aarsleff begynde de egentlige sprængninger i forbindelse med anlægsarbejdet.

Læs: VVM for en ny havn i Nuuk godkendt

Entreprenørselskabet og projektselskabet Sikuki Nuuk Harbour har igennem længere tid ventet på at komme i gang med prøvesprængningerne.

Læs: Nuuk-havneprojekt risikerer at blive forsinket

Du kan se et videoklip med undervandssprængningen til højre for denne tekst. Vær opmærksom på at der kan gå nogle sekunder, før klippet bliver synligt. Klippet er stillet til rådighed af Sikuki Nuuk Harbour.

Powered by Labrador CMS