dansk håndbold
Se billeder: GOG i nyt drama
Minik Dahl Høegh indtog en af hovedrollerne, da KIF Kolding København og GOG spillede uafgjort
4016 tilskuere på lægterne i Sydbank Arena i Kolding.
En perlerække af Danmarks bedste håndboldspillere: Kasper Hvidt, Lars Jørgensen, Bo Spellerberg, Lasse Andersson og den russiske landsholdsspiller Konstatin Igropulo og mange flere på KIF Kolding Københavns holdkort over for GOG med blandt andre Andreas Holst Jensen, Minik Dahl Høegh, Akutaaneq Kreutzmann, Frederik Clausen, Lars Hald, Frank Mikkelsen og de to nordmænd Espen Christensen og Henrik Jakobsen.
Der var lagt op til noget stort i det første møde i slutspillet mellem de to gamle stormagter i dansk håndbold Kolding og GOG. De to klubber har gennem tiderne kæmpet mange intense kampe om medaljer og pokaler. El Clasico som halspeakeren i optakten kaldte opgøret.
Se billeder: Flyvende start i slutspillet
Drama fra første sekund
Tilskuerne og de mange tv-seere hjemme i stuerne blev ikke skuffede. Der var drama fra første sekund. Kampens betydning var synlig for enhver. I 1. halvleg fulgtes de to hold ad.
I perioder dog med GOG i front. 2-2, 4-6, 8-8, 10-10 og endelig 11-12 ved pausen. GOGs norske målmand Espen Christensen scorede i de sidste sekunder i et tomt KIF Kolding København mål. Minik Dahl Høegh sled og slæbte. Scorede mål på vitale tidspunkter og spille mange flotte bolde til medspillerne.
2. halvleg
Det var næsten for godt til at være sandt. GOG’erne scorede og scorede. KIF Kolding København havde store problemer med at få spillet til at fungere. Holdets spanske træner Antonino Carlos Ortega tog i perioder Kasper Hvidt i målet ud og spillede med en ekstra markspiller.
12-15, 13-17, 14-19 og endelig en føring på seks mål 14-20. Selv om GOG efterhånden som minutterne i 2. halvleg tikkede afsted fik sværere og sværere ved at holde føringen, var holdet med fem minutter tilbage af kampen foran med to 23-25.
Læs: Jakob Larsen forlænger med GOG
I et par minutter faldt GOG spillet lidt fra hinanden. Der blev lavet fejl. Minik Dahl Høegh, som indtil da havde spillet en flot kamp, var ved at køre træt. Andreas Holst Jensen, som scorede 13 mål i GOGs sidste kamp nåede aldrig sit normale niveau.
Tre dage siden den store præstation var for lidt til at være fuldt restitueret. 25-25. Minik Dahl Høegh overlistede igen Kasper Hvidt i KIF Kolding målet og bragte GOG foran 25-26. På det efterfølgende angreb udlignede hjemmeholdet på et flot vip til slutresultatet 26-26
Skuffelsen var stor i nuet
I sekunderne efter at kampen var fløjtet af, var skuffelsen stor i GOG-lejren. En føring på seks mål holdt ikke. På den anden side så kan truppen være stolt over, at de endnu en gang skabte et drama. Minik Dahl var GOGs topscorer med syv mål. Minik Dahl Høegh var sammen med Espen Christensen i målet GOGs bedste. Fyens Stiftstidende gør Minik Dahl Høegh til GOGs bedste og skriver blandt andet, at det var ham der tog de svære beslutninger.
Dagen derpå
Både Minik Dahl Høegh og træner Jakob Larsen var mandag formiddag efter at havde sovet på de store oplevelser ganske tilfredse med kampen. Selv om den store føring, der var blevet sat over styr, stadig smertede.
- På en eller anden mærkelig måde, så plejer jeg at have overtaget på Kasper Hvidt. Det havde jeg også i går. Alt i alt var det en rigtig fed kamp.
- Selvfølgelig kan jeg mærke de mange hårde knubs i dag. Jeg går lidt dårligt. Det skal jeg nok komme over. Det var det hele værd fortæller Minik Dahl Høegh til Sermitsiaq.AG.
Se billeder: GOG varmede op til Final4
Træner Jakob Larsen var også rimelig afklaret med, at det kun blev til det ene point selv om der langt hen i kampen var udsigt til to.
- Vi havde dem helt nede i sækken og så formår vi desværre ikke at snøre den helt til. De bliver lukket ind i kampen igen og så ved vi, at de er gode. Set over 50 minutter så skal vi vinde. Set kampen over 60 minutter er det vel ok, at vi deler var Jakob Larsens kommentar.
Næste gang Aalborg
Spillerne holder i dag torsdag en velfortjent fridag efter en hård periode med kampe og mange træningspas. Herefter begynder truppen arbejdet frem mod næste uges kamp i Aalborg.
Se billeder under denne tekst