Arctic Sounds

Se billeder: Over 50 koncerter på fire scener i Sisimiut

Under åbningen af Arctic Sounds musikfestival i Sisimut kunne publikum lytte til 19 spritnye numre produceret af kunstnere fra hele Norden

Thelma Kajsdóttir Lyberth er just vendt hjem fra 'Iceland got Talent' med en flot semifinaleplads. På Arctic Sounds lukkede og slukkede hun gårsdagens koncerter
Sofia Eckberg fra Sverige med grønlandske Jessica Florence i en smuk sang om ‘Maria', de har skrevet sammen
Nyskabt grønlandsk trio med kunstnere fra Sisimiut, Nuuk og Uummannaq
Danske Jonas kaster sig ud i en sang på grønlandsk. I baggrunden ses Brett Perkins, som ledte ugens sangskriver retreat
Sing-a-song writer Sofia Talvik fra Sverige er et af festivalens helt store scoop. Hun har seks album bag sig og er igen pladeaktuel i næste uge
Nyskabt grønlandsk trio med kunstnere fra Sisimiut, Nuuk og Uummannaq Mats BjerdeDanske Jonas kaster sig ud i en sang på grønlandsk. I baggrunden ses Brett Perkins, som ledte ugens sangskriver retreat Mats Bjerde Sing-a-song writer Sofia Talvik fra Sverige er et af festivalens helt store scoop. Hun har seks album bag sig og er igen pladeaktuel i næste uge Mats BjerdeThelma Kajsdóttir Lyberth er just vendt hjem fra 'Iceland got Talent' med en flot semifinaleplads. På Arctic Sounds lukkede og slukkede hun gårsdagens koncerter Katja VahlSofia Eckberg fra Sverige med grønlandske Jessica Florence i en smuk sang om ‘Maria', de har skrevet sammen Katja VahlNyskabt grønlandsk trio med kunstnere fra Sisimiut, Nuuk og Uummannaq Mats BjerdeDanske Jonas kaster sig ud i en sang på grønlandsk. I baggrunden ses Brett Perkins, som ledte ugens sangskriver retreat Mats Bjerde Sing-a-song writer Sofia Talvik fra Sverige er et af festivalens helt store scoop. Hun har seks album bag sig og er igen pladeaktuel i næste uge Mats BjerdeThelma Kajsdóttir Lyberth er just vendt hjem fra 'Iceland got Talent' med en flot semifinaleplads. På Arctic Sounds lukkede og slukkede hun gårsdagens koncerter Katja VahlSofia Eckberg fra Sverige med grønlandske Jessica Florence i en smuk sang om ‘Maria', de har skrevet sammen Katja VahlNyskabt grønlandsk trio med kunstnere fra Sisimiut, Nuuk og Uummannaq Mats Bjerde

Arctic Sounds finder nu sted for andet år i træk i Sisimiut med deltagelse af musikere fra Danmark, Grønland, Island, Færøerne, Sverige og Norge. Under torsdagens åbningskoncert afslørede de mange kunstnere resultatet af den seneste uges sangskrivnings workshops. Pop, rock, folk, rap og traditionel grønlandsk trommedans var blandt de opførte nye værker.

- Alt i alt er der produceret over 40 sange på den uge, sangskrivnings workshoppen har forløbet, fortæller den amerikansk-danske musiker Brett Perkins, der har ledet de mange dages sangskrivning.

På scenen var det tydeligt at mærke frugten af de manges dages intense samarbejde. Der var sange lavet på tværs af alder, nationalitet, genrer og sprog. Op til flere af de modige kunstnere kastede sig sågar ud i hinandens sprogstammer, som i sangen ’Puisi, puisi’ af Miki Jakobsen og Patrick fra Sverige. Hvor engelsk og grønlandsk gik fint side om side.

Læs: Musikfestival i Sisimiut er nu dobbelt så stor

Læs: Her er de 30 bands der indtager Sisimiut

- Det har været så vigtigt for mig at deltage i sangskrivnings workshopperne sidste år, fortæller Thelma Kajsdóttir Lyberth fra Qaqortoq, som i år deltager under eget navn i en solo act.

- Jeg lærte så meget om scenelivet og om teknikkerne til at kommunikere med publikum. På den måde er Arctic Sounds en mødeplads, hvor ting bliver sat i gang og nye netværker og bekendtskaber opstår.

Læs: Skuffet og stolt Thelma: Det er ikke sidste gang I hører fra mig

Læs: Thelma i semifinalen i ’Ísland Got Talent'

Respekt og skaberglæde
Det var en skøn blanding af purunge og helt utrænede musikere, som stod side om side med erfarne og noget ældre musikere under åbningskoncerten. Og som publikum var skaberglæde til at føle sammen med en stor respekt musikerne imellem.

En af de mere erfarne er netop musikeren Sofia Eckberg fra Löftadalens Folkhögskola i Sverige, som netop har opstartet en linje for sangskrivning på højskolen og deltog i åbningskoncerten med tre af skolens tidligere elever.

- På en sangskrivningsretreat som denne er der stor respekt for andres skabende proces blandt de deltagende. På den måde får man modet til at vise, hvem man er og sætte ord på egne sange og fortællinger, siger hun og tilføjer:

- Jeg er så imponeret over de frivillige og stemningen her i Sisimiut. Der er en venlig attitude til alle, som gør, at man føler, at alle er ligestillede og bliver behandlet ens.

Over 50 koncerter i Sisimiut
At åbningskoncerten var ganske ny og langt hen af vejen blot øvet igennem få gange, gav det hele en følelse af work-in-progress. En følelse som blot blev forstærket, da et nummer måtte udgå, fordi en guitar ikke ville spille sammen med teknikken. Det var ligesom helt i orden, fordi man som publikum følte sig taget med på en musikalsk rejse, der blev skabt for øjnene og ørene af os.

Under Arctic Sounds afholdes mere end 50 koncerter på fire scener i Sisimiut fra over 30 musikalske solister og bands. Her er en smuk blanding af kendte og mere upcoming navne. Som eksempler på den mere kendte kan nævnes den svenske sangerinde Sofia Talvik, de norske brødre Sturle Dagsland og vores grønlandske Small Time Giants, mens grønlandske Jessica Florence og svenske Belgate People er mere upcoming og rigtigt lovende navne.

Se billeder under denne tekst

Powered by Labrador CMS