kommunalvalg
S-kandidat: Der er allerede et Iværksætterhus i Nuuk
Ane Egede Mathaeussen, der er kandidat til kommunalvalget i Sermersooq, forstår ikke Demokraterne, der vil etablere et iværksætterhus i Nuuk. Iværksætterne har allerede flere muligheder i hovedstaden, siger hun
Som Sermitsiaq.AG skrev torsdag, så vil Demokraterne etablere et iværksætterhus i Nuuk.
- Et iværksætterhus løser ikke alle de problemer vi har, men det er et lille skridt på vejen til, at vi som samfund og kommune kan skabe et attraktivt miljø for unge mennesker, og deres idéer. Muligheden for at udvikle og udfolde sine kreative idéer tror jeg er vigtig – nok vigtigere end mange gør sig klart, lød det blandt andet fra Randi Vestergaard Evaldsen.
Der er allerede Iværksætterhus
Men der er allerede Iværksætterhus i hovedstaden, siger Ane Egede Mathæussen, der er Siumut-kandidat i kommunalvalget i Kommuneqarfik Sermersooq, i en pressemeddelelse.
Læs: D: Sermersooq skal være en innovativ og udviklende kommune
- Vi fra Siumut har allerede sørget for, at etablere Iværksætterhus her i Nuuk, som jeg har kæmpet for, da jeg var formand for Arbejds marked og Ehvervsudvalget, og resultaterne kunne man allerede se nu, siger hun.
Ane Egede Mathæussen fremhæver, at 'der er startet 3900 Future, Asaarnsu, Anu Una avis, og mange andre'
- Og i går (onsdag) var der konference i Ilimmarfik for Iværksætter som er arrangere fra Sermersooq Business Council.
- Der kunne bare se at, I (Demokraterne red.) ikke følger med i Nuuks udvikling. Følg dog med i udviklingen i Nuuk, i stiller jo op til kommunalbestyrelsen, lyder det fra Ane Egede Mathæussen.
Læs: Iværksætteri er stadig en fremmed fugl i Grønland