Rektor klager til Pressenævnet over kritik af medierapport

Det Grønlandske Pressenævn bliver nu inddraget i en strid om en medierapport, der har vakt hård kritik fra den øverste ledelse i mediehuset Sermitsiaq.AG.

Rektor Gitte Adler Reimer har klaget til Det Grønlandske Pressenævn over Sermitsiaq.AGs dækning af medierapporten, som blev
Offentliggjort

Rektor Gitte Adler Reimer fra Ilisimatusarfik er utilfreds med den dækning, som webavisen Sermitsiaq.AG og avisen Sermitsiaq har leveret i omtalen af universitetets medierapport og har derfor klaget til pressenævnet. Rapporten Tusagassiuutit 2018 blev offentliggjort den 24. oktober 2018.

“Partsindlæg”

I klagen peger rektoren på to artikler – ”Chefredaktør: Mangelfuld medierapport” og ”Ejbøl: Medierapport bør trækkes tilbage” – som de ikke mener lever op til god presseskik, idet ”det er Ilisimatusarfiks opfattelse, at artiklerne reelt set er et ensidigt partsindlæg, og er trykt for at få universitetet til at trække rapporten tilbage”.

- Da artiklerne fremstår som journalistisk arbejde, skal artiklerne leve op til de presseetiske regler, særligt under hensyn til, at Mediehuset Sermitsiaq AG tilsyneladende har partsinteresse i sagen, argumenterer Gitte Adler Reimer i klagen.

Savner svar

Hun henviser også til, at Mediehuset Sermitisiaq.AG ”har dermed heller ikke bragt Ilisimatusarfiks svar på kritikken på samme måde og i sammenhæng som kritikken”.

- Ilisimatusarfik ønsker, at Pressenævnet tager stilling til, om denne fremgangsmåde, hvor Ilisimatusarfik ikke foreholdt kritikken, er i overensstemmelse med de presseetiske regler, hedder det afslutningsvis i klagen.

Chefredaktør og direktør i Mediehuset Sermitsiaq.AG, Christian Schultz-Lorentzen, siger om klagen til pressenævnet:

- Jeg ser med sindsro frem til Pressenævnets behandling og afgørelse af sagen. Det er en institution, jeg har fuld tillid til.

Powered by Labrador CMS