Ejbøl: Medierapport bør trækkes tilbage
En ny rapport om det grønlandske medielandskab afføder kraftig kritik fra blandt andet Mediehuset SermitsiaqAGs bestyrelsesformand, der kalder rapporten amatøragtig
Bestyrelsesformand i Sermitsiaq.AG Jørgen Ejbøl er mildest talt forundret over kvaliteten af medierapporten, som han mener er under al kritik, skriver Sermitsiaq.
- Jeg er meget utilfreds med en undersøgelse, som ligger så langt væk fra virkeligheden. At aviserne AG og Sermitsiaq skulle være Naalakkersuisuts værktøj til at skaffe stemmer, og at størstedelen af vores indhold er direkte afskrifter af pressemeddelelser, er simpelthen ikke korrekt, siger Jørgen Ejbøl blandt andet til Sermitsiaq.
Ubehagelige myter
Han hæfter sig også ved, at rapporten omtaler mediehuset som en af de største modtagere af offentlig mediestøtte.
- Den mediestøtte vi modtager udgør en forsvindende lille del af vores omsætning. Sidste år fik vi 1,5 millioner kroner ud af en samlet omsætning på over 40 millioner kroner. Det er uklædeligt, at rapporten viderebringer forkerte oplysninger og skaber ubehagelige myter om pressen i Grønland som følagtig og betalt af selvstyret.
Læs hele historien i ugens udgave af Sermitsiaq. Køb avisen her: