miner

Ny direktør i London Mining Greenland

Formanden General Nice Group er igen formand for London Mining Greenland. Den kinesiske koncern ejer London Mining.

London Mining Greenland blev som vi fortalte tidligere genoptaget i december efter at de var blevet mødt med et krav om tvangsopløsning i august sidste år.

Med to ugers forsinkelse er nu også oplysningerne i Erhvervssyrelsens CVR-register blevet opdateret. Og af dem fremgår det, at der i forbindelse med genoptagelsen er sket en udskiftning på direktørposten.

LÆS: London Mining Greenland genoptaget

Koncernformand tilbage
Den hidtidige direktør Jianzhen Jenny Yang er blevet erstattet af Zhenfa Wang, som også er indtrådt i bestyrelsen.
Formanden for bestyrelsen er igen Cai Sui Xin, der ligeledes står som formand for hele General Nice koncernen, der via et datterselskab ejer London Mining Greenland.

LÆS: Datterselskab til ejeren af Isua konkurs

Regnskab forsinket
London Mining Greeland blev 16. august begæret tvangsopløst af Erhvervstyrelsen, da selskabet ikke havde indsendt sit årsregnskab til tiden.

For at selskabet kunne få lov til at blive genoptaget krævede det ud over årsrapporten også en tilstrækkelig egenkapital. Dette krævede, at selskabet fik en kapitaltilførsel.

LÆS: Kinesisk minegigant ejer nu London Mining Greenland

Overtog efter London Mining
General Nice Group overtog både London Mining Greenland og udvindingslicensen til Isua-jernminen, efter at moderselskabet London Mining Plc gik konkurs.

Den daværende bestyrelsesformand for London Mining Greenland, Graeme Hossie fortsatte efter salget som menigt bestyrelsesmedlem. Han er nu ikke længere del af bestyrelsen.

Powered by Labrador CMS