Aleqas misbrug
Ny Atassut-formand støtter Aleqa Hammond
- Atassut fortsætter i koalitionen, og vi har tillid til Aleqa Hammond, siger Knud Kristiansen
Den nyvalgte Atassut-formand Knud Kristiansen mener ikke, at Aleqa Hammonds private forbrug af landskassens penge er en fejl.
- Blandt mange regninger er der nogle, der skal posteres og refunderes. Derfor mener jeg ikke, det er en fejl af Aleqa Hammond, siger Knud Kristiansen.
- Vi stiller overhovedet ikke spørgsmålstegn ved Aleqa Hammond. Det, vi mente i går, mener vi i dag, svarer Knud Kristiansen på spørgsmålet om, hvad Atassut vil stemme, hvis der bliver foreslået et mistillidsvotum mod landets leder i Inatsisartut på tirsdag.
Læs: Gerhardt: Ikke råd til flere fejl
På Atassuts generalforsamling lørdag i Nuuk holdt formanden for Naalakkersuisut Aleqa Hammond fra Siumut tale. Efter Knud Kristiansens overbevisning kunne Aleqa Hammond her bevise, at Inatsisartuts revisionsudvalgs rapport er en overdrevet og voldsom hetz imod hende.
På spørgsmålet om Atassut fortsætter i koalitionen svarer den nye Atassut-formand Knud Kristiansen:
- Ja. På generalforsamlingen har jeg især lagt mærke til spørgsmålet om samarbejdet, og at koalitionen med Siumut slet ikke har været fremme. Vi har to områder; sundhed og infrastruktur, og det bliver der arbejdet hårdt for. Vi støtter Siumut fuldt ud, siger Knud Kristiansen om samarbejdet med Siumut.
I januar sagde daværende Atassut-formand Gerhardt Petersen til Sermitsiaq.AG, at koalitionen kan miste magten, hvis der blive begået én fejl mere.
Læs: Gerhardt: Ikke råd til flere fej
Læs alle artikler om Aleqa Hammonds misbrug af offentlige midler her