ICC

Ansvaret for ICC Grønland overdraget

ICC Grønland har holdt sit første bestyrelsesmøde med Hjalmar Dahl som præsident

Hjalmar Dahl er præsident for ICC Grønland

Ansvaret for ICC Grønland er nu officielt blevet overdraget til præsidenten for ICC Grønland, Hjalmar Dahl.

Det skete på ICC Grønlands første bestyrelsesmøde den 5. september i Nuuk, meddeler Hjalmar Dahl.

Her underskrev han sin kontrakt med ICC Grønlands bestyrelse, som indebærer overtagelse og ledelse af ICC Grønland for en fireårig periode. Hjalmar Dahl overtager ledelsen fra Aqqaluk Lynge, som fratrådte fra ICC’ ledelse under organisationens generalforsamling i juli i Inuvik i Canada.

Læs: Aqqaluk Lynge: Det berører mig dybt at sige farvel

Læs: Forslag til finanslov møder modstand hos Siumut

Hjalmar Dahls ansvarsområder er blandt andet at stå for den daglige ledelse af ICC Grønland og koordinere samarbejdet mellem ICC’ medlemsorganisationer og at varetage ICC Grønlands deltagelse i de internationale organisationer, som ICC er medlem af.

Læs: ICC: Dét skal alle inuit-lande kæmpe for

Desuden har Hjalmar Dahl ansvaret for ICC’ økonomiske styring og afgive beretning til ICC’ hovedbestyrelse, grønlandske delegation, Inatsisartut og Udenrigsministeriet.

ICC Grønlands bestyrelse er:

  • Hjalmar Dahl, formand
  • Martha Abelsen, næstformand
  • Aqqaluk Lynge
  • Karl-Kristian Kruse
  • Aili Liimakka Laue

Hjalmar Dahl er valgt som næstformand (Vice-Chair) for Grønland i ICC’ internationale hovedbestyrelse sammen med Martha Abelsen, som er medlem (Executive Council Member).

Læs alle artikler om ICC her

Powered by Labrador CMS