Spinkelt håb for fund af donor
Knoglemarvsdonor efterlyses af grønlandsk-dansk afstamning til kræftramt Nini Tessing fra Qaqortoq
Lægerne på Rigshospitalet i København er gået i gang med at søge efter en knoglemarvsdonor til kræftramt Nini Tessing fra Qaqortoq.
Men det er en særlig grønlandsk-dansk knoglemarvsdonor, lægerne søger, hvilket gør det svært.
- Jeg vil sige det, som det er, og det er barskt: Der er kun et spinkelt håb om at finde en inuit-dansk knoglemarvsdonor, siger klinikchef på Hæmatologisk Klinik på Rigshospitalet overlæge Lars Kjeldsen til Sermitsiaq.AG.
Overlægen fortæller, at størstedelen af de 15 millioner knoglemarvsdonorer verden over er vesterlændinge.
- Men hvis folk vil melde sig som knoglemarvsdonor, skal man henvende sig til den nærmeste blodbank og oplyse, at man vil være knoglemarvsdonor, siger Lars Kjeldsen.
Læs "Nini søger desperat en knoglemarvsdonor"
Patient og donor skal passe sammen
- Men det skal understreges, at man ikke kan melde sig som donor til en bestemt person. Blod og vævstyper skal analyseres, da patientens og donorens vævstyper skal passe sammen. Er man inuit-dansk afstamning, er det mere sandsynligt at finde en donor i den befolkningsgruppe, forklarer klinikchefen for et lægeteam, der er specialiseret i blodsygdomme herunder blodkræft, leukæmi, som har ramt 22-årige Nini Tessing.
- Det er derfor svært med at finde de helt rigtige donorer, siger Lars Kjeldsen.
Blodbanken på Rigshospitalet oplyser, at bloddonorer kan blive knoglemarvsdonorer. Og for at blive bloddonor skal man henvende sig til den nærmeste blodbank eller til sin egen læge. Der kan gå op mod to måneder, før blodbanken henvender sig om den første tapning af blod.
Bloddonorer kan i forbindelse med deres tapning af blod melde sig som knoglemarvsdonorer.
Grønlands Sundhedsvæsen kan mandag ikke svare på, om det er muligt at melde sig som knoglemarvsdonor i Grønland.
Læs her flere artikler om Nini Tessing