Nini søger desperat en knoglemarvsdonor
Det værste frygtes, hvis Nini Tessing ikke snart får en transplantation fra knoglemarvsdonor
Trods forrige års knoglemarvstransplantation fra sin bror Poul Tessing har 22-årige Nini Tessing fra Qaqortoq igen for fjerde gang fået konstateret kræftsygdommen leukæmi.
Lægerne på Rigshospitalet har nu indskrevet den unge grønlandsk-dansk pige på det internationale register for knoglemarvsdonorer, Bone Marrow Donors Worldwide, i Leiden i Holland.
Lægerne søger særligt efter en vævstype på en person, der er af grønlandsk-dansk afstamning. Hvis en donor ikke findes i tide, frygter mor Sara Tessing det allerværste, og hun har derfor en indtrængende appel særligt til de dansk-grønlandske borgere.
- Jeg frygter det værste, hvis vi ikke finder en donor i tide. Men jeg håber stadigvæk det bedste og beder derfor folk med grønlandsk-dansk afstamning tilmelde sig, først som bloddonorer og sidenhen som knoglemarvdonorer siger Sara Tessing til Sermitsiaq.AG.
I midten af februar kom lægerne med den kedelige nyhed, at den aggressive og livstruende kræftsygdom leukæmi igen har angrebet Nini Tessings knoglemarv. Det er nu fjerde gang siden december 2010, at den unge kvinde kæmper mod sygdommen.
- Vi var så glade i november, da Nini blev sendt hjem til Qaqortoq. Hun havde efterfølgende fået sin egen lejlighed og sendt en uddannelsesansøgning afsted. Hun glædede sig, siger Sara Tessing.
En knoglemarvsdonor bliver vævstypebestemt og opført i et register på Rigshospitalet eller på hospitalerne i Odense, Aalborg og Skejby.
I dag er der 40.000 danskere i det danske knoglemarvsregister, og cirka 140 patienter får hvert år glæde af registeret.
25-30 procent af patienterne får transplanteret knoglemarv fra familiemedlemmer, som også lægerne forsøgte hos Nini Tessing, fordi knoglemarven er beslægtet.
Resten af transplantationerne omkring 100 patienter sker med ubeslægtet donorer. Her er der behov for knoglemarvsdonorregisteret.
Lægerne søger samtidig i det store internationale knoglemarvsdonorregister, som tæller knap 20 millioner vævstyper i alt. Man kan henvende sig til sin læge og der få informationer, om man kan være egnet som doner.