Kommentar: De manglende finansieringer

Samme aften, som Siumut-formand Aleqa Hammond meldte Grønland ud af rigsfællesskabet for åben skærm i DR’s TV Avisen, var der nyt vælgermøde i Qaqortoq, hvor alle kandidater fortalte om de forbedringer, de vil gennemføre, hvis de bliver valgt, dog uden at afsløre hvordan tingene skal finansieres.

Med udmeldingen af rigsfællesskabet kommer der til at mangle 3,4 milliarder kroner i kassen til at gøre godt med. Der bliver ikke noget bloktilskud til kommunerne, og der skal skæres ned på alle ting.

Så i hvert fald Siumuts kandidater bør gå ud og fortælle vælgerne, hvor de vil skære ned, når vi ikke længere har et bloktilskud, hvis Siumut ellers skal være et troværdigt parti.

I øvrigt bekendtgjorde den danske TV Avisen igen helt fejlagtigt, at Siumut er det største parti i Grønland. TV Avisen må vide noget, som vi andre ikke ved. Men kendsgerningen er, at ved valget i 2009 og samtlige seriøse vælgerundersøgelser siden har IA været landets største parti.

Men først ønskerne på det grønlandske vælgermøde.

Læs "Aleqa vil ud af rigsfællesskabet"

Læs "Debat med fokus på råstoffer og lufthavn"

Se billeder fra valgdebatten her

Bedre transport i sydegionen
Partii Inuit: - Der kan anlægges lufthavne i alle sydgrønlandske byer for samlet pris på under 200 millioner kroner, samtidig med at vi bevarer Narsarsuaq.

- Air Greenlands monopol skal afskaffes – åbn op for konkurrence, så dette lands beboere kan få råd til at rejse i deres eget land. Air Greenland konkurrerer sine landets beboede væk.

Siumut: - Vi skal igen have store helikoptere på banen! Og en lufthavn i Qaqortoq. Det nuværende Naalakkersuisut kan ikke finde ud af sammenhængende infrastruktur.

IA: - Det er ikke vores skyld, at S-61 er blevet for gamle. Vi ville indføre to-strenget trafiksystem i Sydregionen, men det ville Finansudvalgets flertal ikke være med til.

Vi må lave en samlet reform arbejde i trafiksektoren. Forudsætningen for at få råd til fornyelser er at starte nye arbejdspladser, og sætte gang i den økonomiske vækst.

Mindre vold i samfundet
Partii Inuit: - Det nytter ikke, at vore børn kun skal lære matematik i skolen. Det handler også om at lære leve livet. Derfor bør der oprettes skoler i alle byer, hvor børn og unge kan lære om livet.

- Når byrderne bliver for tunge – og regningerne hober sig op, og du ikke ved, hvordan du skal få råd til dem, ja så eksploderer sjælen og man tyer til vold.

- Vi må have centre i alle byer – kunst-kultur – multicentre – bruge vore kunstnere og ældre fangere til at undervise de unge meningsfyldt om livets indhold.

- Brug naturen til at rehabilitere sjælen. Vi skal tilbage til naturen!

Atassut: - Alle byer skal have behandlingscentre.

Thule Air Base
Kattusseqatigiit Partiiat: - Vi har aldrig fået bekræftet, hvor meget Danmark får i rabat for Nato medlemskabet. Vi ved, at Danmark betaler en sum penge til Grønland, som de kalder for bloktilskud på omkring tre milliarder kroner. Men svarer det til, hvad Danmark får for, at amerikanerne bruger Thule Air Base – af hemmelige midler? Tjener, eller får Danmark 30 milliarder kroner under bordet – i Nato sammenhæng fra amerikanerne? Danmarks betaling til Nato er nemlig meget lavere end andre tilsvarende landes!

- Derfor skal vi have betaling for Thule Air Base.

Udvikling af landbruget
Demokraterne: - Et af problemerne for Grønlands landbrug og fåreavl er finansierings vanskeligheder. Den jord, som den grønlandske landmand dyrker og bruger kræfter på at gøre moden, ejer landmanden ikke. Derfor kan landmanden ikke stille sin jord som sikkerhed for at optage banklån. Det må blive muligt, at landmanden kan eje sin jord.

IA: - Gennem fire år har vi sat struktur på for eksempel Neqi A/S, øget landbrugsproduktion og foruden andre tiltag nedsat en landbrugskommission. .

- Som I ved, har vi opbygget vandkraftværker som energiforsyning i mange byer – næsten på 70 procent af vor energiforbrug kommer fra vandkraft. Vi mener, at det er på tide, at vi begynder at se på vandkraft til erhvervsudvikling

Siumut: - Vi er hele Grønlands madkammer. Landsstyret har rost os for vore initiativer. Men grønlandsk landbrug kan aldrig komme til at blive rentabelt, fordi transportomkostningerne er for høje. Vælg os til magten igen, så skal vi nok gøre transportomkostningerne meget billigere.

Royalty eller ej
Siumut: - Altså, Coca Cola Danmark har aldrig betalt skat i Danmark, de har altid underskud. Vi tror ikke på, at mineselskaberne nogensinde får overskud herhjemme. De er eksperter i at jonglere med deres regnskaber. Derfor kan vi aldrig regne med indtjening via selskabsskat. Men vi skal have royalty, hver gang man udfører et kilo råstof fra Grønland, skal selskaberne betale afgift af den vare, de udfører.

Ellers var det et interessant vælgermøde, hvor synspunkterne mellem de stridende partier bøjede sig mod hinanden især hvad angår beskatning eller afgifter på udnyttelsen af vore råstoffer.

I stedet for at diskutere omsætningsroyalty eller overskudsroyalty taler alle nu om, hvordan samfundet får mest ud af råstofaktiviteterne. Det kan alle blive enige om.

Kommentaren er skrevet af Poul Krarup, chefredaktør på Sermitsiaq