To ud af tre danskere vil have del i råstofferne

Den danske regering bør samarbejde med danske investorer i kampen om råstofferne. Det mener totredjedel af danskerne

Danskerne mener, at regeringen bør samarbejde med danske investorer om at gå ind i kampen om de grønlandske råstoffer. Grafik: London Mining

Mens regeringen gang på gang slår fast, at råstofeventyret i Grønland er et grønlandsk anliggende, så viser en Gallup-undersøgelse foretaget af Berlingske, at danskerne faktisk vil noget andet.

To ud af tre danskere mener nemlig, at regeringen bør samarbejde med danske investorer om at få andel i de grønlandske råstoffer. Det skriver Berlingske i dag søndag.

Læs også: Thorning: Grønland bestemmer stadig selv

Læs også: Danske partier: Staten bør gå ind i Grønland

Analysechef Jens Jonatan Steen fra centrum-venstre tænketanken Cevea ser målingen som et »wakeup-call« til SRSF-regeringen.

- Vi bør overveje muligheden for offentlige investeringer. Fra dansk side har vi sovet i timen. Vi har en historisk forbindelse og forpligtelse over for Grønland, siger han til Berlingske.

Ifølge Ove Karl Berthelsen, medlem af Naalakkersuisut for erhverv og råstoffer, er løbet endnu ikke kørt for Danmark.

Powered by Labrador CMS