Nuuk: Røde Kors slår egen rekord
Nuuk Røde Kors har afholdt den årlige generalforsamling og valgt ny bestyrelse.
Alle aktiviteter stoppede i Kalaallit Røde Korsiats Nuukafdeling, da der blev fundet positiv smitte med Covid- 19 smitte i Nuuk, men endelig er foreningen i gang igen med sine mange aktiviteter.
Det oplyser Kalaallit Røde Korsiats Nuuk-afdeling i en pressemeddelelse.
Ved den årlige generalforsamling blev det oplyst, at genbrugsbutikken har slået sin egen rekord med det største salg nogensinde på 1,4 millioner kroner.
Ny bestyrelse
- Genbrugsbutikken er afdelingens største aktivitet og indtægtskilde og herigennem indtjenes blandt andet til julehjælpen, der med støtte også fra Nunafonden i 2019 uddelte for i alt 576.250 kroner. Julehjælpen gik til enlige forsørgere og børnefamilier, der på denne måde fik støtte til en god jul, fremgår det i pressemeddelelsen.
Den nye bestyrelse består af: Mia Rosing Nilsson, formand, Ane Marie Lauritsen, næstformand, Tove Blidorf, sekretær, Rosina Ipsen, kasser, Nina Kreutzmann Jørgensen, bestyrelsesmedlem og Ellen Arnskjold, bestyrelsesmedlem.