Partii Inuit: Vi udelukker ingen

Partii Inuits formand, Nikku Olsen, fastslår, at partiet er åben for et eventuelt samarbejde med alle de eksisterende partier i landet

- Partii Inuit vil ikke udelukke nogle af de andre partier fra et eventuelt samarbejde, siger partiformand for landets nyeste parti, Partii Inuit, Nikku Olsen. Foto: Facebook

- Partii Inuit vil ikke udelukke nogle af de andre partier fra et eventuelt samarbejde. Som udgangspunkt er vi åbne for et eventuelt samarbejde med alle.

Så klart lyder budskabet fra partiformand for landets nyeste parti, Partii Inuit, Nikku Olsen.

Han tilføjer, at samspillet naturligvis også spiller ind.

- Selvfølgelig vil vi lægge vægt på det parti, som deler vores synspunkter mest, eller som ligger vores mål nærmest, siger han og vil derfor ikke afsløre, om han peger på et samarbejde med Siumut eller Inuit Ataqatigiit, hvis partiet skulle ende med at blive tungen på vægtskålen.

Læs "Officielt: Vi skal til valg 12. marts"

- Det er ikke fair at udelukke partier fra et samarbejde, understreger Nikku Olsen og hentyder til sidste valg, hvor Inuit Ataqatigiit ikke ønskede at danne koalition med Siumut.

- Det har medført negative konsekvenser og har medført en meget ubehagelig og uklædelig debatform, påpeger han.

Formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist, IA, har netop meddelt, at der afholdes valg til Inatsisartut tirsdag den 12. marts.

Powered by Labrador CMS