- Tænkte ikke på, at det var farligt

Christian 'Lillu' Duelund var første mand på pletten, efter blok P-ulykken i sidste uge. Læs hans førstehåndsberetning

Christian Duelund var første mand på pletten, da blok P styrtede i grus i fredags. Foto: Grønlands TransportService
Christian Duelund var første mand på pletten, da blok P styrtede i grus i fredags. Foto: Arqa Rosing
Christian Duelund var første mand på pletten, da blok P styrtede i grus i fredags. Foto: Grønlands TransportService Christian Duelund var første mand på pletten, da blok P styrtede i grus i fredags. Foto: Arqa Rosing Christian Duelund var første mand på pletten, da blok P styrtede i grus i fredags. Foto: Grønlands TransportService Christian Duelund var første mand på pletten, da blok P styrtede i grus i fredags. Foto: Arqa Rosing Christian Duelund var første mand på pletten, da blok P styrtede i grus i fredags. Foto: Grønlands TransportService Christian Duelund var første mand på pletten, da blok P styrtede i grus i fredags. Foto: Arqa Rosing
Offentliggjort

Da blok P fredag i sidste uge i Nuuk væltede ned over en gravko med den 57-årige maskinfører Frede Boje i førerhuset, stod Christian ’Lillu’ Duelund fra Godthåb TransportService kun få meter fra ulykken.

Blot et par sekunder efter blok P faldt, løb Christian Duelund gennem murbrokker og andet byggemateriale op til ulykkestedet.

Læs "- Tusind tak til hele Nuuk"

Se galleri fra blok P-ulykken her

- Jeg tænkte slet ikke på, at det var farligt. Jeg reagerede bare så hurtigt som muligt, fortæller han til Sermitsiaq.AG.

- Jeg nåede lige at tænke, at det nok ville være et grimt syn, der ville møde mig, når jeg kom derop, men ellers løb jeg bare, fortæller han videre.

- Jeg troede jo ikke, han kunne overleve sådan en ulykke.

Kunne ikke få kontakt
Da Christian Duelund nåede frem, kunne han slet ikke se førerhuset eller Frede Boje, men kunne blot konstatere, at der kom lys et sted ned fra murbrokkerne.

Læs "Et mirakel jeg lever"

Der gik derefter ét til to minutter, før han fik skabt kontakt til Frede Boje, der var fastklemt i førerhuset.

- Jeg kan ikke huske, hvad han sagde, men jeg begyndte at snakke med ham, for at høre om han var ok.

Kendte ham i forvejen
Derefter fik Christian Duelund med kollegers hjælp tilkaldt en ambulance – og efterfølgende blev Frede Boje hjulpet fri og sendt til Danmark med brud på nogle ryghvirvler.

Selvom Christian Duelund ikke arbejder sammen med Frede Boje, som er ansat hos nedbrydningsentreprenør Kingo Karlsen, kendte han ham i forvejen, da de har arbejdet sammen nogle gange.

I dag er der gået knap en uge siden ulykken, men Christian Duelund har ikke haft mulighed for at tale med Frede Boje endnu.

Men han har alligevel haft tid til at evaluere den voldsomme oplevelse.

- Jeg er glad for, at han overlevede – nu håber jeg bare ikke, han får nogen varige men, siger Chrsitan Duelund.

Frede Boje var bange for at dø af blodtab, da blok P væltede ned over ham. Han fortæller i ugens AG om de højdramatiske minutter, hvor han var fanget under betonen. Køb avisen her:

Powered by Labrador CMS