Askeskyen giver kun få aflyste fly

Dansk luftrum er endnu ikke påvirket af askeskyen fra Island

Københavns Lufthavne sætter passagerrekord. Foto: Sermitsiaq
Offentliggjort

Københavns Lufthavn melder om få aflyste fly tirsdag morgen. Senere på dagen kan det ændre sig.

- Der er ganske, ganske få aflysninger og forsinkelser indtil videre.

Sådan lyder beskeden fra pressechef i Københavns Lufthavn, Søren Hedegaard Nielsen, tirsdag morgen.
Han oplyser, at morgentrafikken bliver afviklet stort set uden problemer, og at der endda er blevet gennemført to flyvninger til Islands hovedstad Reykjavik i løbet af natten og morgenen.

Der er dog enkelte berørte ruter, oplyser Søren Hedegaard Nielsen:
- SAS har aflyst en enkelt flyvning til Aberdeen, hvilket meget vel kunne være askerelateret, og så er der aflysning af flyvning til Grønland fra Air Greenland.

- Desuden er der nogle forsinkelser på nogle Nordamerikanske ankomster, da flyene skal flyve en sydligere rute, hvilket forlænger rejsetiden lidt.
Ifølge pressechefen kan der "komme en kraftig påvirkning" senere fra den islandske askesky, men det er endnu uvist. Lufthavnen afholder et intern møde tirsdag morgen, hvor de seneste meldinger bliver gennemgået.

Det er stadig lidt uvist, hvor meget det danske luftrum vil blive påvirket. Den danske lufttrafiktjeneste Naviair opdaterer sine prognoser for resten af dagen i løbet af formiddagen.
De to islandske flyselskaber Iceland Air og Iceland Express havde tirsdag morgen endnu ikke oplyst om mulige forsinkelser eller aflysning

Powered by Labrador CMS